Hvordan skaber man en personlig vinkel på kommunikationen? Det var opgaven, da Gammelbys lavede profilbrochure for Conscencia.

Når folkene fra Conscensia er i lokalet, er der altid en god stemning – for de er simpelthen så flinke! Den personlighed og kultur, som i høj grad bærer virksomheden frem, var slet ikke nok til stede i deres kommunikation. Derudover var det ikke tydeligt nok, hvad man fik med i pakken hos Conscensia, så det skulle også frem i lyset.

Første skridt – en profilbrochure

Conscensia havde brug for et stykke materiale, som de kunne efterlade ude hos potentielle kunder.

De havde ikke en profilbrochure på daværende tidspunkt, så det var oplagt at få lavet en, som gav en klar beskrivelse af Conscensia. Vi lagde især vægt på, at de skulle bruge autentiske billeder fra kontorerne i Ukraine, så deres varme kunne stråle igennem og overbevise de potentielle kunder om, at Conscensia ville være et fornuftigt og sikkert valg. Profilbrochuren blev lavet ud fra den eksisterende visuelle identitet – dog valgte vi at opdatere den en smule, så den blev mere tidssvarende. Deres power point-skabelon og nyhedsbrevet fik samme tur.

Kommunikative virkemidler:

Content

Strategi

Hjemmeside

Profilbrochure

Nyhedsbrev

Power point-skabelon

 

Om Conscensia

Conscensia er en dansketableret virksomhed fra 2006, der specialiserer sig inden for outsourcing af ukrainsk-baseret softwareudvikling. Conscensia vejleder danske virksomheder i at finde de rette softwarekompetencer til diverse opgaver inden for udvikling.

Tag fat i Ann nu!

Vi sørger for, at jeres visuelle identitet viser jer lige præcis sådan, som I er og gerne vil fremstå.
+45 2887 8921
ann@gammelbys.dk