Hvordan positionerer vi os bedst på markedet med effektivt salg og god dialog med vores kunder? Det var opgaven, da Gammelbys lavede hjemmeside for MarkOn.

MarkOn har specialiseret sig i at finde og tilbyde de helt rigtige løsninger inden for firmajulegaver, firmatøj, firmagaver og merchandise. De rådgiver og udfordrer deres kunder, så kunderne får præcis det, de har brug for – og ofte noget, de ikke selv havde tænkt på – og ikke vælger mere eller mindre tilfældigt via tre klik i en webshop.

Hjemmesiden skal opfylde to formål. Den skal bidrage til at positionere MarkOn som dem, der for alvor ved noget om firmagaver, -tøj og merchandise, og den skal fungere som en effektiv salgskanal og skabe dialog med potentielle kunder.

Relevant indhold positionerer MarkOn som ekspert – og på Google

Hjemmesiden fungerer som en appetitvækker med et udvalg af de produkter, MarkOn tilbyder. Og så er der masser af inspiration til de besøgende. De kan finde artikler om valg af løbetøj til medarbejdernes årlige DHL-stafet, tips til løbetræning i sommervarmen og nyttig viden om skattereglerne for firmajulegaver.

Det gode indhold understøtter MarkOns profil i markedet som dem, der leverer sparring, rådgivning og god service. Det understreger, at MarkOn kender sine kunder og deres udfordringer – og at de har masser af kreative ideer at komme med.

Samtidig trækker indholdssiderne trafik ind på hjemmesiden, fordi de indeholder de emner og dermed de søgeord, kunderne faktisk søger på. Ved at adressere kundernes udfordringer er siderne med til at placere MarkOn i toppen af Googles søgeresultater, så de er nemme at finde.

Dynamisk tilpasning af hjemmeside giver flere henvendelser

MarkOn lægger stor vægt på den personlige rådgivning, hvor de sporer sig ind på kundens reelle behov og sammen finder en løsning. Derfor har vi gjort det nemt at kontakte MarkOn – fx ved at sætte konkrete kontaktpersoner på alle sider, lave call to actions og kontaktformularer. Disponering af sider og call to actions er baseret på konkrete målinger af brugeradfærd og tilpasses løbende.

”Kontaktformularerne på kategorisiderne fungerer rigtig fint. De gør det nemmere for kunderne lige at skyde en mail afsted med en forespørgsel, og gør, at vi har fået flere henvendelser”, fortæller administrerende direktør og partner, Lars Erdal

“Vi har fået flere henvendelser end vi havde før. Langt størstedelen kommer via Google og den SEO-indsats vi har kørende der.”

Lars Erdal
Administrerende direktør og partner

Hjemmesiden tilpasses årstiden, de besøgendes adfærd og søgehensigt

Det kræver en vedholdende indsats at være relevant for sine kunder. Indhold på hjemmesiden tilpasses højtider som jul og påske, årstiderne og relevante begivenheder, der kan resultere i et salg – og hjemmesiden justeres løbende, så den afspejler kundernes aktuelle efterspørgsel. Det sker på baggrund af datadrevne indsigter, analyser af kundernes søgeord og færden på hjemmesiden og deres adfærd på sociale platforme som LinkedIn og Facebook.

Datadrevne kundeindsigter er også med til at afgøre, hvilke nyhedsartikler og produkter, der placeres på forsiden af hjemmesiden, hvad der skal promoveres på de sociale medier og indholdet i MarkOns nyhedsbreve – alt afhængig af, hvad kunderne viser interesse for.

Marketing on Demand aftale sikrer aktivitet på alle platforme

MarkOn vælger at lade Gammelbys tage styringen af alle platforme.

“On demand aftalen med Gammelbys gør det nemt for mig, som ikke har så meget tid i hverdagen. Vi holder redaktionsmøder hver anden måned, hvor vi bestemmer, hvad der skal ske fremadrettet, men ellers styrer Helle indsatsen i det daglige. Hun har stort set fået carte blanche til at slå indhold op, som hun har lyst til. Det er rigtig dejligt, for så kan jeg koncentrere mig om at drive min forretning og ved, at alt det andet bare kører ved siden af.”

Lars Erdal
Administrerende direktør og partner

Kommunikative virkemidler:

Hjemmeside

SEO

Content

Strategi

SoMe

Adwords

Nyhedsbreve

Online annoncering

Marketing og webmaster on demand

MarkOn

Markon har fra sin base i Lystrup siden 2002 leveret julegaver, merchandise og firmatøj til virksomheder over hele landet – virksomheder som TDC, YouSee, Almindelig Brand og Hitachi.

Tag fat i Helle nu!

Kunne du også tænke dig at få flere kunder i butikken?
+45 2814 7845
helle@gammelbys.dk