Arbejder du med ESG i en B2B-virksomhed, er Fortroppen måske noget for dig:

Du er ansvarlig for virksomhedens ESG-indsats. Du sidder måske alene på posten, uden ligesindede at sparre med. Måske er din rolle endnu ret løst defineret, ligesom din position mellem kolleger og ledelse. Til gengæld ved du, at det er dit ansvar både at få ting til at ske, at leve op til krav om dokumentation og rapportering – og i øvrigt sørge for at kommunikere om jeres indsatser og resultater internt og eksternt til et hav af forskellige interessenter.

Hos Gammelbys oplever vi gang på gang, at lige præcis ønsket om at kommunikere om virksomhedens ESG-indsats og -resultater ofte kun nævnes som… netop, et ønske. Vi har endnu ikke set ønskerne ledsaget af nogen form for anvisninger, metoder eller modeller til at hjælpe dig med opgaven.

Og det er en skam. For med så lidt fokus på kommunikationsopgaven bliver den ofte glemt, undervurderet eller løst som en hovsa-opgave – og alle mulighederne for at udnytte jeres ESG-indsats som en strategisk konkurrenceparameter gennem en prioriteret og målrettet kommunikationsindsats går tabt.

Det vil vi gerne ændre på. Og derfor starter vi Fortroppen.

Kom med til kick-off møde 18. juni!

Udfyld formularen her – så holder vi dig orienteret om dagens program, når det er helt klar.

Vi mødes hos Østjysk Vinforsyning i Hinnerup klokken 14, hvor vi skal høre Torben Larsen, medejer og direktør hos Give Steel fortælle om deres mange ESG-initiativer.

Torben har blandt andet modtaget DI Prisen 2023 for sin indsats, der giver udfordrede unge hjælp til at komme på ret køl.

Med sig har han Benny Christensen, der vil fortælle om Den Sociale Bæredygtighedsberegner, GROW – et stærkt initiativ fra Give Steels side!

Din tilmelding gælder kun kickoff-mødet – derefter kan du ta’ stilling til, om du har lyst til at være med i Fortroppen

Blogs om ESG og kommunikation

Hvem kommer du i netværk med?

Fortroppen er udelukkende for dig, der sidder med hele eller dele af ESG-ansvaret i en B2B-virksomhed. Så du er velkommen, uanset om du har det samlede ESG-ansvar på strategisk eller ledelsesmæssigt niveau, eller du har et mere fagspecifikt eller operationelt ansvar for en afgrænset del af jeres ESG-indsats.
Styrken ved netværket bliver diversiteten blandt medlemmerne og deres forskellige baggrunde, kompetencer og indfaldsvinkler til bæredygtighed og væredygtighed på alle planer – men alle har det tilfælles, at de arbejder med virksomhedens ESG-indsats i en B2B-kontekst.

Hvad får du ud af at være med i Fortroppen?

Formålet med initiativet til netværket er at give dig:
  • Nye relationer, der lige som dig sidder med ESG-ansvaret
  • Et klarere syn på, hvad rollen som ESG-ansvarlig kan indebære – i egen virksomhed og hos andre
  • Mulighed for at lade dig inspirere og udfordre af, hvordan andre arbejder med ESG
  • Inspiration og konkret input til at udvikle ESG i jeres virksomhed – både E’et, S’et og G’et
  • Sparring og erfaringsudveksling om at sætte ESG på dagsordenen og navigere internt i organisationen
  • Rådgivning og sparring fra Gammelbys til at arbejde prioriteret og målrettet med din ESG-kommunikation som en strategisk konkurrenceparameter og som et kulturbærende element

Til møderne inviterer vi hver gang relevante eksperter og konsulenter til at belyse problemstillinger og udfordringer inden for ESG i B2B-sammenhæng. Vi fungerer som facilitator og sekretariat for netværket og står for at drive og arrangere møder og events.

Interviews om ESG og kommunikation om ESG

Kickoff-møde tirsdag den 18. juni 2024 kl. 14-16ish

Vi er ved at samle super inspirerende indlægsholdere til kickoff-mødet for Fortroppen. Første talere er booket – medejer og direktør for Give Steel, Torben Larsen, og Benny Christensen fra Give Steels initiativ, GROW.
På dagen får du mulighed for at være med til at sætte rammerne for netværket ved at komme med input til:

  • Hvilke emner kunne du tænke dig at dykke ned i sammen med de andre medlemmer?
  • Er der oplægsholdere, du ekstra gerne så på scenen i løbet af 2024?
    Hvor tit skal vi mødes?

Første møde er i Århus, nærmere bestemt hos Østjysk Vinforsyning i Hinnerup. Men planen er, at møderne også vil blive holdt i resten af landet, alt efter hvilken sammensætning af medlemmer, vi ender med at have, og hvilke virksomheder, der vil have besøg af os.

Stop med at strippe i mørke

Gammelbys

Marselis Boulevard 1 8000 Århus C CVR: 43489038

M: info@gammelbys.dk

T: +45 70 204 209

© Copyright Gammelbys 2024
contact-section

Stop med at strippe i mørke

Gammelbys

Marselis Boulevard 1 8000 Århus C CVR: 43489038

M: info@gammelbys.dk

T: +45 70 204 209

© Copyright Gammelbys 2024