Lidt om Emilie
Emilie er i praktik som led i sin kandidat i retorik på Aarhus Universitet fra august til og med november. Hun har et trænet blik for alt det, der får et budskab til at flyve – eller falde til jorden.
Hun kan gennemskue kommunikative benspænd, og hun har en særlig evne til at finde den vinkel, der får folk til at lytte og til at handle.
Væbnet med klassisk retorisk teori, strategisk kommunikationsforståelse og sprogets fineste virkemidler, kan hun gøre en fortælling om frysetørret frugt til en tåreperser og beskrivelser af sprinklervæske til en page-turner. For Emilie handler det ikke om, hvad emnet er, men om at finde fortællingens nerve, og levere den, så den rammer lige dér, hvor beslutningerne træffes. Hun tager gerne den skæve stikvej frem for det sikre fodgængerfelt, når opgaver og situationer skal aflæses, forstås og omsættes til kommunikation, der skaber reel værdi.
Hun er med ombord, når skibet skal lades med en skarp pen, solid kommunikativ sparring og en stor ja-hat!
