Lidt om Irene
Du vil gerne have et bureausamarbejde, der kører gnidningsløst og med tight projektledelse, så du med ro i maven har vished over, at der er styr på sagerne. Det er her, Irene kommer ind i billedet.
Irene er vores projektchef med 16 års erfaring fra kundesiden, hvor hun har arbejdet med marketing, kommunikation og projektledelse hos flere store detailbrands, hvilket har givet hende et yderst kommercielt mindset og bredde i erfaringerne. Hos Gammelbys er Irene ansvarlig for produktions- og ressourceplanlægning og sikrer fremdrift i projektporteføljen – både for vores kunder og for os selv. Irene er også ansvarlig for udvikling og implementering af kampagner og arbejder med vores egne employer branding-initiativer, og så hjælper hun kunderne med at opbygge deres brands.
Hendes kompetencer spænder bredt lige fra strategisk planlægning og ressourcestyring til daglig drift og employer branding. Med en baggrund inden for kommunikation og journalistisk formidling samt mange års hands on erfaring med de forskellige marketingdiscipliner har Irene en unik evne til at forstå vores kunders udfordringer og levere kvalitetsløsninger.
Irene er garant for strømlinede processer og tilfredse kunder, og derudover bidrager hun også til vores egen markedsføring.