Lidt om Lars
Lars Dige Knudsen er medlem af Gammelbys Tæskehold – som ikke er en bestyrelse, og ikke et klassisk advisory board, men en gruppe erhvervsprofiler, der har til opgave at sparre med og udfordre ledelsen i Gammelbys. Det er Lars Dige Knudsens opdrag at sørge for, at ledelsen i Gammelbys eksekverer på den besluttede strategi, som handler om vækst og om at sikre tilgang af den helt rigtige kundekreds.
Lars Dige Knudsen er tidligere adm. dir. for Martin Gruppen og er i dag professionel bestyrelsesformand i ni større virksomheder, herunder AART Architects, Treco, Patrade og Pascal.
Han siger: ”Det er modigt og visionært af Mette at invitere et par erhvervsfolk ind, som ikke kommer fra hendes egen branche. Jeg ser vores rolle som dem, der skal udfordre vanetænkningen og kreativiteten i bureauet, så vi kan spille hele holdet bedre. Og så har vi også den opgave, at vi skal holde Mette op på de aftaler, hun indgår med sig selv, så der ikke går daglig drift i det hele, men bliver tænkt visionært – og eksekveret, ikke mindst.”