Lidt om Lotte
Du vil gerne sælge din virksomheds produkter og services til nye brancher og målgrupper. Øge salget til eksisterende kunder. Droppe den kolde kanvas og de lange ture på landevejen og i stedet udvikle din virksomheds website til at blive en online salgskanal. Ligesom du vil i gang med at lave online kampagner, der sparker røv og leverer leads.
Men hvor skal du starte, og hvordan sikrer du dig, at det hele kommer til at hænge sammen?
Sammen med Lotte starter du kort sagt med jeres forretning. Lotte har en udpræget forretningsorienteret tilgang til marketing, kommunikation og salg. Hun er lynhurtig til at gennemskue forretningsmodeller og go to market-strategier, skabe overblik og sammenhæng og omsætte det til alt fra strategisk rådgivning til operationelt håndværk. Det tror da pokker med en baggrund som cand.merc., 20 års erfaring fra it-branchen og en periode som underviser på professionsbacheloruddannelsen.
Lotte er kommunikationsarkitekten, der tegner og strukturerer de overordnede linjer. Hun sikrer, at jeres konkrete kommunikations- eller marketingindsats er forankret i de overordnede visioner og strategier for jeres forretning. Altid med afsæt i et solidt håndværk og et grundigt kendskab til markedet.
Intet er så nørdet eller teknisk kompliceret, at Lotte ikke kan forklare og formidle det på en levende og nærværende måde, der brænder igennem hos målgruppen. Det har hun gjort hos IBM, Mærsk Data og Systematic, og for en lang række industri- og produktionsvirksomheder, fra robotter, Industri 4.0 og IoT til elforsyning, kølecontainere og telemedicin.
Kan du se værdien i, at jeres marketing- og kommunikationsindsats bakker op om jeres forretningsstrategi? Kontakt Lotte på lotte@gammelbys.dk eller 26 27 15 80.