Lidt om Matilde
Matilde har en baggrund inden for strategisk salg, forretningsudvikling og digitalisering. Hun hjælper vores kunder med at skabe en reel kobling mellem salg og marketing – en disciplin, der ofte halter, men som gør en markant forskel, når den fungerer.
Senest har Matilde været Head of Sales hos Visma XFlow, hvor hun spillede en central rolle i at udvikle og eksekvere strategier, der skabte vækst og værdi for både kunder og virksomhed. Derudover har hun arbejdet som selvstændig forretningskonsulent og hjulpet virksomheder med at optimere salgsprocesser og implementere nye, digitale løsninger.
Vi arbejder målrettet med at få salg og marketing til at trække i samme retning hos vores kunder, og Matilde er en nøglespiller i dette arbejde. Hun ved alt om, hvordan stærke processer, tydelig struktur og fælles retning kan styrke kunderejsen og løfte toplinjen.