Viktoria Bjarney Magnusdottir

Projektleder og Social Media Specialist
+45 53 64 87 26
viktoria@gammelbys.dk
LinkedIn

Skal du holde et seminar for it-chefer og CISO’er for at præsentere version 3.0 af jeres cloud-baserede sikkerhedsløsning? Lancere jeres nye gribeværktøj på R-24 med en toptunet messestand, der tiltrækker masser af besøgende? Og koble det hele sammen med en målrettet og effektiv online kampagne, der rammer jeres målgrupper spot on – både de målgrupper du kendte i forvejen, og nye målgrupper du måske ikke var opmærksom på?

Viktoria har markedsført betonelementer og flydespartel. Cloud-løsninger. Foder til grise og kvæg. Og lavet DM i kabelstrip.

Strippertingen handlede om el-installationskabler. Den trak elektrikerne ind i byggemarkederne, og nye og eksisterende kunder ind på virksomhedens website, hvor trafikken nærmest eksploderede. Et af Viktorias specialer er nemlig at lave koblingen mellem den fysiske og digitale verden gennem gode oplevelser, der engagerer målgruppen.

Viktoria kaster de kreative bolde i luften – og får dem pillet ned igen og omsat til målbare resultater. Undervejs identificerer og arbejder hun med de målgrupper, I kendte i forvejen – og skruer og drejer på målgruppesammensætninger, finder ofte frem til nye målgrupper, I ikke var opmærksomme på. Og får dem engageret.

Om det er DM i kabelstrip, et seminar om cloud sikkerhed eller messedeltagelse på R-24, så kræver eventhåndtering effektiv og målrettet projektledelse – med overblik, styr på detaljerne og daglig jonglering med deadlines og underleverandører. Før, under og efter.

Det samme gælder online kampagner. Et samlet kampagneforløb med professionel projektledelse fra strategi og planlægning til eksekvering og evaluering er afgørende for, om kampagnen kommer til at performe godt.

Skal der tænkes kreativt på kampagner og events – samtidig med, at tingene kommer til at ske? Tag fat i Viktoria på viktoria@gammelbys.dk eller +45 53648726