Kommunikations-praktikant

til bureau i Århus i efteråret 2026

Green Blurb Gradient 01
Green Blurb Gradient 01

Vil du med på vores næste team af kommunikationspraktikanter?

Drømmer du om et indblik i dagligdagen på et bureau? Kunne du tænke dig at styrke dine evner inden for kommunikation og marketing? Er du klar på at springe ud i opgaverne og være selvkørende et godt stykke ad vejen? Så er en praktikplads hos Gammelbys noget for dig, for vi gi’r dig frihed under ansvar sammen med ok faste rammer!

Vores rammer til dig

Der er en del, du ikke nødvendigvis lærer på skolen, men som du får brug for, når du kommer ud og skal have et rigtigt arbejde engang.

Strategi & forretningsforståelse

  • Målgrupper og positionering
  • B2B kunderejsen i dag
  • KPI’er og rapportering
  • Når marketing skaber mere aktivitet i salgsafdelingen

Digitalt fundament (det, der får det hele til at virke)

  • CMS & web back end (fx WordPress)
  • Tracking & dataopsætning
  • Google Analytics 4
  • Struktur, UX og konverteringsflows

Performance & betalt annoncering

  • Google Ads
  • Paid Social
  • LinkedIn Campaign Manager
  • Budgetter, målgrupper og performanceoptimering

CRM & Marketing Automation

  • CRM-systemer og pipelineforståelse
  • Lead flows og scoring
  • Marketing automation
  • Sådan for man for reals marketing og salg til at arbejde sammen

Indhold, der skaber forretning

  • Thought leadership
  • Kampagnebudskaber
  • B2B-content, der konverterer
  • Content-distribution på LinkedIn

AI i marketing (fordi du kommer til at bruge det hver dag)

  • Prompt engineering i praksis
  • AI til research, analyse og indsigt
  • AI som kreativ sparringspartner
  • Effektivisering af kampagner og contentproduktion

Dine arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver hos os kommer til at spænde bredt og vil også kunne afspejle, hvad du selv har interesse for og kan byde ind med. Et udpluk af typiske praktikantopgaver hos os er:

  • Produktion af content herunder video, billeder og grafisk materiale fx opsætning af nyhedsbreve eller printmateriale
  • Planlægning og eksekvering af indhold til SoMe
  • Projektledelse på mindre kundeprojekter eller events
  • Digitalt webarbejde på platforme fx WordPress
  • Arbejde med nyhedsbreve og kampagner i marketing automation værktøjet, i ActiveCampaign
  • Tekstarbejde for os selv og for kunder, hvis du har flair for og lyst til at skrive
  • Eksperimentere med AI indenfor de rammer, vi har opsat for anvendelsen af det i udvalgte dele af vores processer
  • Vær med på kundeprojekter som fx workshops, brand- og strategiarbejde og assistere med research og analyseopgaver.

Ansvar for egne projekter

Udover at du kommer til at være bredt involveret på tværs af interne projekter og kunder, får du mulighed for at skabe egne produkter alt efter talent hos en række af vores faste kunder.

Men opgaverne er ikke alt. Det er også supervigtigt, du kan se dig selv i praktik hos Gammelbys. Så her er lidt om os som bureau 👇

Nørdernes og forretningens ven

Vi arbejder med alt der rimer på it, iot og industri. Kunder med til tider temmelig komplekse budskaber, der skal formidles, så målgruppen tænder godt og hurtigt på dem online.

Fucking flinke kolleger

Vi kan faktisk virkelig godt lide hinanden på kontoret. Det er tydeligt. Både når vi samarbejder på kundeprojekter, deler anekdoter over frokosten, snupper fælles træning efter arbejde (kun hvis man har lyst), bliver hængende til en fredagsøl eller er fanget i et escape room. Og vi glæder os altid til at byde vores praktikanter velkommen.

Værdier uden fluff

Værdier kan hurtigt blive noget fluff, og derfor har vi kun to – det er dog to, som vi i mere end 10 år har levet højt på og godt med.

Det skal være sjovt. Ikke nødvendigvis lårklaskende (det er der også plads til 😉), men det må aldrig blive træls. Så hvis du skal trække vejret en ekstra gang, inden du gør noget hos os, så skal der gøres noget asap!

Vi skal stoppe op og tænke os om. Hvis noget ikke spiller, skal der ske noget andet. Vi hænger ikke fast i gamle processer – eller kunderelationer – der ikke fungerer.

Det ku’ vi godt tænke os om dig

  • Du er i gang med et kommunikationsstudie på fx Aarhus Universitet (kandidatniveau) eller DMJX (3. semester)
  • Din praktikperiode varer minimum 3 måneder
  • Du skal være fucking flink
Purple Green Blurb Gradient Left 01
Purple Green Blurb Gradient Right 01
IMG 2952 Edit
Gammelbys Web Co Working SoMe Together LinkedIn 1600px

Lidt ekstra bonus fra os

  • Frisk frugt (først på ugen …)
  • Kaffe, te, sodavand, ost i skiver og makrel på dåse
  • Frokost en gang om måneden
  • Små og store arrangementer med hygge, lækker mad og drikke
  • Århus’ fedeste kontor på Axel Kiers Vej i Højbjerg – i en gammel ostefabrik.

Send din ansøgning til Katja

Du er også velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål til praktikforløbet. Vi ser løbende på ansøgningerne og melder tilbage til dig, så hurtigt vi kan. Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Gbys Medarbejder Katja
Katja Bensoussan

Relations Manager & HR

LinkedIn
Marketing
Nørderi
B2B
Kommunikation