Anbefalinger og tjekliste til den gode ESG- og bæredygtighedsrapport

Mange virksomheder er i fuld gang med at finde ud af, hvordan de skal gribe ESG og rapportering på bæredygtighed an.

Som SMV bliver du ikke direkte ramt af kravet om bæredygtighedsrapportering, når CSRD-direktivet forventes vedtaget til juni. Men så alligevel… Virksomheder der skal rapportere på bæredygtighed, skal nemlig rapportere på data fra den samlede værdikæde. Det betyder kort og godt, at der også er rigtig mange mindre virksomheder – måske dig? – som bliver ramt af rapporteringskravet som underleverandør.

Hvad gør du så? Hvordan skal du gribe opgaven an? Der foreligger nemlig ikke en fiks og færdig skabelon, køreplan eller tjekliste, du kan følge, og så er opgaven løst.

Lige præcis her kan jeg anbefale den livline, der hedder erhvervshusene. De har i lang tid været i gang med at finde ud af, hvordan bæredygtigheds- og ESG-rapportering kan gribes an. Og det er der kommet nogle ret gode anbefalinger ud af.

Et eksempel er Erhvervshus Hovedstaden. Her deltog jeg i webinaret ’Den gode bæredygtighedsrapport’, som på mindre en time gav en række anbefalinger til, hvordan opgaven kan gribes an.

Erhvervshus Hovedstadens anbefalinger er i korte træk:

Lav en interessentanalyse – hvem kommunikerer I til?

Interessentanalysen hænger tæt sammen med næste punkt, formålet med jeres rapport. Hvem henvender I jer til, og hvad er relevant for dem at vide? Spørg evt. jeres 5-10 vigtigste kunder eller andre interessenter, hvilke data de får brug for i deres rapportering, hvis I er i tvivl om, hvad der er relevant for jer at rapportere på.

Find ud af, hvad formålet er med jeres rapportering?

Skal I sikre jeres position som fremtidig leverandør? Styrke jeres brand over for kunder og potentielle medarbejdere? Efterleve lovgivningsmæssige krav i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab? Engagere jeres medarbejdere som ambassadører for jeres tiltag inden for bæredygtighed? Eller noget helt femte? Hav for øje, at jeres rapport er et kommunikationsredskab – hvad vil I sige til hvem og hvorfor, i relation til det overordnede formål med jeres rapportering?

Sørg for at efterleve de overordnede principper for rapportering, nemlig

væsentlighed: Rapportens indhold skal være relevant og retvisende i forhold til den ønskede påvirkning og formål med jeres tiltag.
konsistens: Målemetoder og rapporteringspunkter skal være konsistente over tid. Forklar hvorfor det lige præcis er dette her, I måler på. Måske var noget andet optimalt, men bare ikke muligt – fortæl hvorfor. Ændrer I målepunkter over tid, så forklar hvorfor. Det væsentlige er, at man kan følge virksomhedens udvikling.
transparens: Rapporten skal være tilgængelig, og indholdet skal kommunikeres forståeligt. Her skal I også have jeres målgruppe for øje – måske taler I til flere målgrupper, fx en meget faglig målgruppe og en mindre faglig målgruppe. Tilpas jeres kommunikation.

Vurder hvilke data I har brug for

Efter mange år i it-branchen plejer jeg at sige, at der er to slags data: Dem vi har alt for mange af, og dem vi ikke kan skaffe. Og begge dele er et problem. Undgå at indsamle data i kæmpe mængder, brug jeres væsentlighedsanalyse til at afgrænse. Få bygget det rigtige fundament, før I begynder at indsamle data – og sørg for, at der er kobling mellem data og det, I ønsker at måle på. Vær ærlig, hvis I har udfordringer med at skaffe de bedste data til formålet – forklar jeres valg.

Udarbejd rapporten

Det vil være ærgerligt at udføre det store stykke arbejde ovenfor og så snuble over snoren ved målstregen, fordi I ikke får kommunikeret jeres indsatser og resultater ordentligt. Det er lige præcis her, det giver god mening at tænke et kommunikationsbureau ind i jeres bæredygtighedsrapportering. Vi er ikke eksperter i at validere jeres bæredygtighedstiltag. Men vi er eksperter i at sikre, at der er en logisk struktur og sammenhængskraft i den færdige rapport, og at jeres indsatser og resultater kommunikeres forståeligt og i den ønskede flyvehøjde, så I får jeres budskaber ud til de relevante målgrupper.

Det kan du læse mere om i blogindlægget Hvad ved de der smarte kommunikationstyper om ESG og bæredygtighedsrapportering?!

Sørg for at bruge rapporten aktivt

Endelig! I fik lavet jeres bæredygtighedsrapport! Men lav ikke årsrapport-finten med bæredygtighedsrapporten – den skal ikke ned i direktørens skuffe og samle støv. Genbrug rapporten og dens indhold, så jeres gode historier og indsatser får nyt liv i nye sammenhænge, fx som nyheder, pressemeddelelser, blogindlæg, nyhedsbreve og SoMe-opslag. (Det er faktisk også en disciplin, som mine kolleger og jeg er topskarpe til!)

Ovenstående var kun en meget kort opsummering af alle de anbefalinger og gode råd, Erhvervshus Hovedstaden kom gennem på webinaret. Erhvervshusene rummer masser af viden og sparring.

Jeg kan stærkt anbefale dig at tage fat i dit lokale erhvervshus – og i Gammelbys. Sammen kan vi hjælpe dig godt i gang og godt videre.