Efter at have læst kommunikation i 5 år på universitet, har tanken da også strejfet mig: Kommer AI til at gafle mit fremtidige job? Efter at have gravet lidt dybere, er jeg kommet frem til, at det ikke er AI’en, der er den største trussel. Det er snarere den kollega, der ved præcis, hvordan man bruger AI til at løse opgaver smartere og hurtigere. Så i stedet for at frygte, at robotterne kommer og overtager alt, er det måske bedre at overveje, hvordan vi kan blive de kolleger, som andre misunder, fordi vi har totalt tjek på AI! 

At finde vej i AI-junglen kræver mere end bare mod og en hurtig prompt i et smart værktøj. Sandheden er, at det kræver en god strategi – og en hel del tålmodighed – at få AI til at spille sammen med de kreative processer i et bureau. Det er ikke nok at smide nogle smarte AI-værktøjer i medarbejdernes hænder og håbe på det bedste. Nej. Det kræver en seriøs oplæring, vidensdeling, gode snacks og masser af kaffe (kommunikationsfolk fungerer ikke uden lidt black power). Hele huset skal være med, og det handler om at sikre, at AI ikke bare gør os hurtigere, men også smartere og mere kreative. 

En af de ting, jeg har lært, er, at AI virkelig kan være den nørdede ven, der altid kan give input til det kedelige arbejde, vi helst vil slippe for. Forestil dig at kunne fokusere mere på den kreative og sjove del af arbejdet, mens AI tager sig af rugbrødsopgaverne. Men vi skal også stoppe op og reflektere. Hvis vi kun bruger AI til at gøre tingene hurtigere, risikerer vi også at miste noget af den kvalitet, der gør os unikke som kommunikationsfolk. Vi skal stadig kunne tænke selvstændigt og beholde den kreative hat, og der har AI (heldigvis) sine begrænsninger. Jeg ser det i stedet som en form for sammensmeltning og en “fælles intelligens”, hvor min kreativitet og AI’s datakraft arbejder for at skabe noget sammen. 

Jeg har også haft mine bange anelser i forhold til AI og dens betydning blandt mine kolleger. Jeg har endda hørt nogen gisne om, at det først er juniorerne, der ryger, når AI for alvor rykker ind på kontoret. Og som en fremtidig junior er det ikke en superfed tanke. Alligevel tror jeg også på, at jeg og mine junior fellows har en vigtig rolle at spille i fremtiden – især hvis vi lærer at bruge AI klogt og lader det hjælpe os med at blive endnu bedre til vores arbejde. Vi skal se AI som en mulighed for at vokse og til at blive morgendagens AI-eksperter. Jeg ser faktisk lidt AI som en wingman (eller wingwoman) – den ven, der hjælper mig med at fremstå lidt skarpere.  

I dag har stort set alle et forhold til AI. Og stort set alle bureauer er med på bølgen. Men når det handler om at have en klar mission og strategi, så halter det lidt. Inden vi allesammen kaster os ud i AI-eventyret, skal vi lige tage et skridt tilbage og tænke over, hvad det egentlig er, vi vil opnå. Vil vi blive hurtigere, bedre, eller måske begge dele? Det handler om at have en klar plan og ikke bare bruge AI for at følge med mængden. For hvis vi ikke er bevidste om vores mål, kan vi ende med at fare vild i junglen i stedet for at finde den bedste vej til succes. 

Hvis vi bruger AI rigtigt, kan vi ikke bare blive bedre, men også skabe nye måder at tænke og arbejde på. På med jungle ja-hatten og grib fat i AI-macheten og se, hvor AI-eventyret tager jer hen.