De 3 bedste råd til lovlig Google Analytics

14. november 2022
Posted in Rodekassen
14. november 2022 Maria Brøndum

– kom godt videre efter Datatilsynets udmelding

Der er rigtig mange marketingfolk, som for nylig vågnede op til et LinkedIn feed fyldt med nyheden om, at vores bedste ven, selve Google Universal Analytics, er blevet ulovlig i Danmark.

Det blev en hård opvågning.

Nu er vi dér, hvor vi godt ved, at vi skal gøre noget, men hvad er det rigtige at gøre nu? og hvordan undgår vi ubehagelige overraskelser fremover??

Det er nogle af de spørgsmål, som du får svar på hér, men lad os først se på dét, der er sket.

Datatilsynet udtaler sig

Helt konkret har det danske Datatilsyn udtalt, at brugen af Google Analytics er ulovlig, fordi der overføres persondata til Googles servere i USA – og det er et problem, fordi USA ikke overholder den Europæiske GDPR-lovgivning.

Dermed er det simpelthen ulovligt at sende Google Analytics data direkte over Atlanten til Googles servere.

Udtalelsen var egentlig ventet længe, som opfølgning på at flere andre EU-lande har truffet den samme beslutning, men de fleste har holdt vejret og gjort ingenting, mens vi ventede på den endelige dom fra Datatilsynet.

Den gode nyhed

Den gode nyhed er, at vi har tid til at lægge en plan og vælge en strategi, så marketing ikke kommer til at flyve blindt fremover. Datatilsynet har nemlig meldt ud, at de ikke vil lede efter overtrædelser på denne side af Nytår, så vi kan godt nå at tænke os om, vælge en ny strategi for vores dataindsamling og implementere den.

Er der så også en dårlig nyhed?

Ja. For det stopper næppe hér med data privacy stramningerne. Både USA, Indien og Kina varsler stramninger, så vi kommer både til at beslutte hvad vi vil gøre nu, men vi skal også beslutte, hvordan vi vil holde os klar til den næste bølge af data privacy stramninger.

Hvad er dine muligheder?

Datatilsynet peger på to forskellige muligheder:

1. Skift dine analyseværktøjer ud med nogle andre, som er godkendt af Datatilsynet.

2. Konfigurér Google Analytics med en Proxy server, som kan anonymisere data inden de sendes til Googles servere. Der er en vejledning til din web dev hér.

Vores råd? vi synes ikke, at nogle af de to muligheder er rigtig gode.

Der er flere ting, som vi ikke er vilde med.

1. Det er en større omgang at skifte Google Analytics ud med noget andet. Alle skal lære det nye værktøj, og hvad med integrationerne, og hvad med de andre 3. partsdataværktøjer.

I behandler sikkert data fra både Facebook- og LinkedIn cookies, og nok også mange flere 3. parts værktøjer, som i princippet også er eller bliver ulovlige.

2. Det er ikke billigt at konfigurere Analytics med en proxy server, og med anonymiseringerne som skal til for at overholde GDPR, vil du ikke længere kunne se hvilke kampagner, der skaber resultater.

Så: What´s the point?

Vi anbefaler i stedet for, at du lige nu begynder at gøre dig klar til at trække stikket på din 3.parts dataindsamling, hvis det bliver nødvendigt.

De 3 bedste råd

1. Begynd at gemme dine marketingdata lokalt eller i et EU datawarehouse, så har du sikret dit datagrundlag i rå form til fremtiden. Du kan beslutte senere, hvordan du vil arbejde med dine data.

2. Brug dit nye data set-up til at skabe en ny opsætning med et andet visualiserings tool som f.eks. Microsoft Power Bi eller Looker.

3. Start din Google Analytics 4 dataindsamling med det samme. Du behøver ikke at sætte dig ind i det nye GA4 lige nu, men start med at samle data, så du har dit datagrundlag på plads.

Det langsigtede råd

Følg de ”3 bedste råd”, så er du dækket godt ind, også på længere sigt, og vent så lidt med at gøre mere.

For det første er det vigtigt at lægge mærke til, at Google Analytics 4 ikke er omfattet af beslutningen. Det kan vi altså stadig bruge.

For det andet skal vi huske, at alle har en interesse i at finde en fælles løsning på dét hér.

Der er allerede et Trans-Atlantic Data Privacy Framework på vej fra USA, som skulle overholde EU’s GDPR-regler. Det vil tage cirka 6 måneder for EU at vurdere om det er godt nok.

Ingen kan med sikkerhed kende fremtiden før da, så der er ingen grund til hurtige beslutninger og investeringer, som kan være spild af penge og tid.

Lad os tage en cookie, handle på de 3 bedste råd, og ellers se tiden lidt an. Får du brug for en hånd til 1, 2 eller 3 så ræk ud til os, vi er her altid, når du har brug for os.

Spørg Maria!

Hvis du vil vide mere om Google Analytics, så tag en snak med Maria.

gbys_maria_medarbejder

Maria Brøndum

Data- og kommunikationsarkitekt

Stop med at strippe i mørke

Gammelbys

Axel Kiers Vej 18B, 8270 Højbjerg

CVR: 43489038

M: info@gammelbys.dk

T: +45 70 20 42 09

© Copyright Gammelbys
contact-section

Stop med at strippe i mørke

Gammelbys

Axel Kiers Vej 18B, 8270 Højbjerg

CVR: 43489038

M: info@gammelbys.dk

T: +45 70 20 42 09

© Copyright Gammelbys