Lidt om Dite
Lever du af at sælge komplekse produkter og services, hvor det kan være svært for dine kunder at gennemskue sammenhængene – og hvor du ville ønske, at dit produkt eller service kunne præsenteres på en enkel og elegant måde? Eller synes du, at din virksomhed har svært ved at skille sig ud fra konkurrenterne og vise, at I har jeres egen identitet – jeres unikke brand? Så skal du have fat i Dite!
Dite er specialist i visuel storytelling. Hun mestrer den svære kunst at finde ind til essensen i det, du gerne vil fortælle, og formidle det visuelt – det gælder både jeres produkter og services, og jeres virksomhed og brand.
Mangler I en klar, visuel identitet i markedet, der tydeligt kommunikerer jeres DNA, og hvad I står for, så udvikler Dite den fra bunden og på en måde, hvor I bliver genkendelige, uanset om jeres kunder møder jer via jeres firmalogo, jeres hjemmeside, de sociale medier eller jeres visitkort og mailsignatur.
Den unikke værdi i jeres produkter eller serviceydelser formidler Dite visuelt via illustrationer, animationer, visualiseringer, infografikker og video, så det både fanger øjet, får ti-øren til at falde og sætter sig i hukommelsen hos jeres målgruppe.
Måske kommer du fra en it-startup, der har udviklet en virkelig nørdet løsning, du skal have lanceret til et smalt segment i markedet? Eller en mellemstor servicevirksomhed, hvor jeres ydelser er 95 % lig konkurrenternes, men hvor de sidste 5 % er jeres specielle twist på tingene, som I ved, I kan flytte forretning på – hvis I altså kan forklare kunderne forskellen? Eller du kommer fra en af Danmarks største industrivirksomheder eller den offentlige sektor?
Uanset branche og virksomhed, uanset målgruppe, og uanset om du har brug for at få forklaret et produkt, en service, en proces eller noget helt andet – Dite rammer skiven. Med skarp sans for design og formidling, kombineret med en benhård evne til at forstå komplekse sammenhænge og skære ind til benet, omsætter Dite effektivt og sikkert jeres komplekse produkter og services til noget, som kunderne kan forstå.
Tag fat i Dite og få et træfsikkert bud på en skarp, visuel identitet for jeres virksomhed, og en enkel og elegant præsentation af jeres produkter og services, der rammer plet hos jeres målgruppe.