Sådan måler du på din marketing
Få ro på – og tag databaserede valg, der kan mærkes i salg.

Klar til at måle uden KPI-stress?


Den kloge måling
Det er blevet sværere at måle marketing på den gamle måde. Kunder klikker mindre, bouncer mere rundt mellem kanalerne, og effekten opstår ofte på tværs og ikke som resultat af én enkelt kampagne. Derfor giver det ikke længere mening at måle på klik, reach og “flere af det hele”.
I Pinball Marketing bruger vi måling til at spidse kanalvalgene løbende og sikre, at alle jeres aktiviteter nudger jeres potentielle kunder i samme retning. Data skal ikke give dig en flot rapport. Det skal give dig ro på og retning: Hvad virker? Hvad virker ikke endnu? Og hvor ryger jeres bold ud?
Vi jagter ikke vanity-metrics som kun gør marketing glade. Vi måler på få, stærke signaler, der hænger sammen med, om marketing resulterer i mere aktivitet i salgsafdelingen. Og de signaler bruger vi til at justere intelligent, så I hele tiden bruger jeres marketingressourcer der, hvor de giver de bedste resultater.

Derfor virker god måling
Når du måler rigtigt, sker der tre ting.
Du får ro på
Når du ved, hvilke signaler der betyder noget, stopper du med at panikke over små udsving. Du kan holde kursen og justere uden at skifte strategi hver uge.
Du vælger kanaler skarpere
Måling gør kanalvalg til et spørgsmål om evidens, ikke mavefornemmelse. I Pinball betyder det, at vi hele tiden spidser, hvor vi skal trykke på maskinen.
Du får mere salg for samme indsats
Når du ser, hvor interessen bliver varm, og hvor den dør, kan du fikse flaskehalse. Ofte handler det om hjemmesiden, budskaberne eller leveringen.

Give Steel fik 2 x flere konverteringer med en 94 % lavere pris pr. konvertering

Din måleplan indeholder
Et fælles “hvad er succes?”
Vi gør måling jordnær: Hvad skal marketing skabe i virkeligheden? Mere kvalificeret aktivitet i salg. Og hvilke tegn peger i den retning?
De vigtigste signaler (ikke alt det andet)
Vi prioriterer få metrics, der faktisk siger noget – frem for 30 KPI’er, der bare larmer.
Brandsøgninger (bliver I opsøgt?)
Et stærkt signal i en klikløs verden: søger flere efter jeres navn og jeres løsning?
Website-adfærd (gør folk noget?)
Ikke bare “hvor mange kom ind?” men: hvad gjorde de, da de var der? Finder de svar? Finder de næste skridt?
Mikrokonverteringer (små skridt mod dialog)
Kontaktklik, book-møde, downloads, tilmeldinger, demo – de små ting, der fortæller, at nogen er ved at blive varme.
Opsamling af efterspørgsel (når det bliver konkret)
Vi måler, om I står klar, når kunderne søger. Og om I betaler fornuftigt for den opmærksomhed.
Løbende Pinball-justeringer
Måling bruges aktivt: vi skærper budskaber, kanaler og indhold ud fra data – så maskinen scorer flere point over tid.

Det er til dig, der vil måle uden at drukne i tal
Den her ydelse er til jer, der gerne vil kunne svare på det vigtigste spørgsmål uden at gætte: “Virker vores marketing – og hvorfor? ” I Pinball Marketing er måling det, der gør modellen praktisk. Det er sådan vi finder ud af, hvilke aktiviteter giver forretning i jeres marked, og hvor vi skal sætte ind næste gang. Ikke for at jagte perfekte dashboards – men for at skabe mere kvalificeret aktivitet i salgsafdelingen og gøre jeres indsats skarpere måned for måned.




Klar til at måle uden KPI-stress?
FAQ
Måling i Pinball Marketing
“Hvad måler man, når folk klikker mindre?”
28. Januar 2026
Du måler på de signaler, der viser, om interessen bliver varmere: brandsøgninger, kvaliteten af besøg på websitet (tid, dybde, næste skridt) og mikrokonverteringer som kontaktklik, demo-booking og tilmeldinger. Klik er stadig et signal – bare ikke sandheden alene.
“Skal vi have 30 KPI’er og et kæmpe dashboard?”
28. Januar 2026
Nej. Det giver sjældent ro. Vi arbejder hellere med få, stærke målepunkter, som hænger sammen med aktivitet i salg. Måling skal være et styretøj – ikke en hobby.
“Hvad hvis vi ikke har tracking/GA sat ordentligt op?”
28. Januar 2026
Så starter vi der. Ikke for at gøre det fancy, men for at sikre, at I kan stole på tallene. Der er ingen grund til at optimere på data, der er halvt rigtige.
“Hvordan bruger I måling til at vælge kanaler i Pinball?”
28. Januar 2026
Vi bruger data til at spidse. Altså: Hvor bliver I opsøgt? Hvad skaber engagement? Hvor taber I bolden? Så justerer vi løbende, så I ikke ender med “lidt af det hele” uden effekt.
“Hvornår kan vi se, om det virker?”
28. Januar 2026
Noget kan ses hurtigt (fx bedre engagement, flere mikroskridt og stærkere landingssider). Andet tager tid (fx brand og præference). Pointen er, at I kan se fremdrift undervejs – uden at vente på den store åbenbaring i et kvartalsmøde.
Andre kiggede også på:

Videnssnacks
og projekter
Maria Brøndum
Stop med at strippe i mørke
- Privatlivspolitik
- Cookiepolitik
- © Copyright Gammelbys 2026