Lidt om Sidsel
Sidsel beskriver sig selv med tre stærke ord. Hun er nysgerrig, kreativ og struktureret. En kombination af kvaliteter man sjældent støder på, men når de spiller sammen, bliver det en ret solid cocktail.
Før Sidsel landede hos Gammelbys, har hun læst til Service- og Oplevelsesøkonom, og er nu i gang med en professionsbachelor i International Handel og Markedsføring, hvor praktikken her er en del af uddannelsen. Hun glæder sig enormt meget til at få et indblik i, hvilke behov kunderne kommer med, så hun kan gøre sit bedste for at være med til at føre visioner og gode ideer ud i livet.
Sidsel elsker at dykke ned i alverdens projekter og drømmer om en dag at blive projektleder. Hun er altid i gang med ét eller flere kreative projekter, nogle varer måske kun et par dage mens andre kan stå på i månedsvis, men én ting er sikker – de bliver altid fuldt helt til dørs!
Selvsamme nysgerrighed og kreative tilgang tager Sidsel med sig når hun møder kunderne. Hun har det bedst når hun får lov til at dykke helt til bunds i sagen før hun går i gang med at strukturere, skabe overblik og finde den helt rigtige løsning på en opgave.
Så selvom nysgerrighed, kreativitet og struktur ikke nødvendigvis er en cocktail du kan bestille i baren, så er det bestemt en som Sidsel har tænkt sig at tage med på arbejde.
