Styrk jeres kompetencer i kommunikation om bæredygtighed

Kommunikation af ESG-tiltag er stadig vigtigt for jeres rolle i værdikæden

Vi tilbyder et skræddersyet kompetenceudviklingsforløb til SMV’er, der ønsker begynde på deres ESG-kommunikation eller udvikle det til et nyt niveau. Med udgangspunkt i jeres behov og ønsker tilrettelægger vi et individuelt forløb. I får rådgivning og anbefalinger fra vores erfarne konsulenter, tilpasset jeres virksomheds udfordringer, muligheder og forretningsmæssige prioriteter – i øjenhøjde og tilsat en god portion sund fornuft og praktisk virkelighed. 

Når du har været gennem vores forløb, står du med viden, indsigt og anbefalinger til, hvordan I bedst kommer i gang eller videre med at kommunikere om jeres bæredygtighedsindsatser. Du får også konkrete handlingsplaner og aktiviteter, du kan gå hjem og begynde at aktivere med det samme, så I får synlige resultater af jeres indsats. 

Deltagere

I kan deltage op til 5 personer på samme forløb. Vi anbefaler ofte, at I deltager mere end én person. 
Det er vores erfaring, at vores kompetenceudviklingsforløb giver det bedste udbytte, når I kan sparre med hinanden undervejs. I får også en bedre forankring i virksomheden efter forløbets afslutning, når I er flere, der har deltaget i forløbet. 

Hvordan foregår et kompetenceudviklingsforløb?

Kompetenceudviklingsforløbet tilrettelægges individuelt til jeres virksomhed som en blanding af fysiske og online workshops:

  • Indledende workshop, hvor vi definerer rammer, mål og indhold for udviklingsforløbet med afsæt i jeres virksomhed, forretningsstrategi og ESG-aktiviteter. 
  • Online workshops med hjemmeopgaver med os som mentor – antallet af online workshops aftaler vi i forlængelse af den indledende workshop.
  • Afsluttende workshop med sammenfatning og konkrete skridt fremover.
    Forløbet strækker sig typisk over 1-2 måneder.

Vores konsulenter

Vi sammensætter det hold af konsulenter, der har den største viden og erfaring indenfor jeres branche og de specifikke emner, problemstillinger og udviklingsmuligheder, I ønsker at arbejde med i kompetenceudviklingsforløbet.

Det kan et kompetenceudviklingsforløb indeholde

Uanset hvad starter vi med at føre jer gennem vores model for arbejdet med kommunikation om bæredygtighed, Løbebanen:

Sanity Check

Et af de allermest centrale elementer i processen er vores Sanity Check, hvor vi har 100 % fokus på de udfordringer, der opstår omkring greenhushing og greenwashing.

Herefter sammensættes alle udviklingsforløb individuelt efter jeres ønsker og behov. Til inspiration kan du her se nogle af de emner, vi tidligere har rådgivet om:

Bæredygtighed og employer branding

Kommunikation af ESG-tiltag og bæredygtighed kan være med til at tiltrække de rigtige medarbejdere. Eller omvendt: I kan blive valgt fra, hvis potentielle medarbejdere ikke kan gennemskue, hvordan I arbejder med ESG. Vi rådgiver om, hvordan I integrerer de rigtige budskaber i jeres employer branding. 

Lad ESG skabe værdi for jeres brand

Sådan udnytter I jeres bæredygtige initiativer i jeres strategiske kommunikation. Med den rette vinkel og indsats kan I bruge ESG-tiltag som løftestang til at skabe vækst, synlighed og værdi for jeres brand. Vi viser jer hvordan. 

Cases, blogs og pressemeddelelser med ESG-budskaber

Sæt jeres ESG-tiltag i spil gennem jeres kommunikation – i case stories, blogs og jeres pressearbejde. Vi har særlig opmærksomhed på at styre uden om de mange faldgruber i kommunikation om bæredygtighed, ikke mindst: Sådan undgår I beskyldninger om greenwashing. 

Bliv set og hørt af de rigtige – vælg de rette kanaler

Vi sætter fokus på, hvordan I får jeres ESG-budskaber ud til de rigtige målgrupper og stakeholders via relevante kanaler – fx web, nyhedsbreve, sociale medier, PR, konferencer, messer og brancheforeninger. 

Hold skruen i det grønne vand – året rundt

Gennemfører I bæredygtige tiltag, bør I sikre, at de lever året rundt i jeres kommunikation. Indholdet i den årlige ESG-rapport eller klimaregnskab kan også leve året rundt ved at genbruge og versionere. Vi rådgiver om, hvordan I kan aktivere jeres gode budskaber på forskellige platforme – internt og eksternt – uden at skulle opfinde den dybe tallerken hver gang. 

Gør jeres medarbejdere til ESG-ambassadører

Succes med at skabe det nødvendige interne engagement i virksomhedens arbejde med ESG og bæredygtighed kræver stærk, kontinuert intern kommunikation. Ved viser vejen til, hvordan I via kommunikation aktiverer jeres medarbejdere og gør dem til ambassadører for jeres budskaber om ansvarlighed. 

Fold jeres budskaber ud på sociale medier

Vi har mange, mange års erfaring i at aktivere budskaber på sociale medier, så de understøtter vores kunders målsætninger. Al den viden får I med hjem sammen med en plan, I har lavet ud fra vores anvisninger, så I fra dag ét, tilbage ved skrivebordet, kan begynde at udbrede jeres ESG-historier (P.S. I får også gode råd om, hvordan I undgår shitstormen eller navigerer i den, hvis I skulle blive ramt…) 

Grafisk kommunikation om bæredygtighed, der virker

Sådan sætter I det klimaregnskabet eller bæredygtighedsrapporten op grafisk og kommunikativt, så det virker, og så I undgår faldgruberne. Vi rådgiver om disposition, grafisk repræsentation af jeres resultater, formater og aktivering af det ESG-data forskellige platforme. 

Spørg os

Mette Gammelby
Mette Gammelby

Indehaver
mette@gammelbys.dk (+45) 40 98 04 30

Morten Leth Jacobsen
Morten Leth Jacobsen

Seniorkonsulent
morten@gammelbys.dk (+45) 31 23 30 50