Aktiviteter

  • Marketingdrift
  • Blogging
  • Sociale medier
  • Nyhedsbreve

Kunde

ComputerCamp

Om samarbejdet

ComputerCamp er en af Danmarks førende it-leverandører til foreninger og er en af vores faste kunder. Over en årrække er det lykkedes os sammen at skabe masser af positiv dialog, trafik og kundeleads. Midlerne er case stories, personportrætter og deling af aktuel og relevant viden for ComputerCamps målgruppe.

I erfarne hænder

– Vi fandt frem til Gammelbys efter anbefaling fra Microsoft. Vi havde et andet bureau på det tidspunkt, men de kendte bare for lidt til markedet, havde svært ved at ramme markedets tone-of-voice – det problem har vi slet ikke med Gammelbys. Her har vi følt fra dag 1, at vi var i erfarne hænder, fortæller Søren Meldgaard, salgschef hos ComputerCamp.

Case stories i spandevis

For nogle år siden skiftede ComputerCamp ud i deres hovedprodukt. Dyn AX blev udskiftet med Dyn 365 Business Central og CAMPridge medlemssystemer blev til CAMP 365. Det betød, at ComputerCamp fik behov for at få skrevet relevante og nye kunde cases. Sammen har vi nu fået hul på bylden – sidst er der fx skrevet cases for ComputerCamps arbejde med to store foreninger, nemlig EjendomDanmark og Grakom.

Med deres dybe forståelse for it-branchen og deres skarpe pen har Gammelbys skrevet nogle supergode historier baseret på personlige interviews med vores kunder – og det er bare vanvittig god reklame for os! Det er lige i øjet.

Søren Meldgaard, salgschef

Ny bogføringslov, ny viden, nye kunder

En del af markedsføringen for ComputerCamp handler også om at være generøs med sin viden og at vise, at ComputerCamp forstår foreningernes hverdag.

Vi har således for nyligt skrevet en guide til ComputerCamps hjemmeside om den nye bogføringslov. Den nye bogføringslov betyder blandt andet, at alt bilagsmateriale skal opbevares digitalt fra 1. 1. 2024 – og det har store konsekvenser for foreninger. Rigtig mange foreninger er vante til at opbevare medlemsdata og bilag i papirform, og det giver sved på panden rundt om i foreningerne.

Vi vendte usikkerheden om, så foreningerne ser, at der i virkeligheden er tale om en gylden mulighed for at styrke deres forretningsgange og at fjerne afhængigheden af den viden, der traditionelt opbevares inde i hovedet på nøglemedarbejdere.

Vi lagde heller ikke skjul på, at der er et stykke arbejde, der skal gøres, før en forening er fuldt flyvefærdig med digital fakturering, betalingshåndtering og udgiftshåndtering – men at ComputerCamp forstår udfordringerne og har løsningerne liggende parat, lige til at sætte i skyen!

Vi skrev et blogindlæg og delte det på ComputerCamps LinkedInside og nyhedsbrev, og resultatet lod ikke vente på sig: ”Det har givet en masse trafik, en masse kontakter og også en hel del salg til både nye og bestående kunder, så det var bare virkelig effektivt,” siger Søren Meldgaard.

Værdifuld proces

Nærvær og sympati med gode medarbejderportrætter

Samtidig har vi også produceret en række medarbejderportrætter til brug for ComputerCamps LinkedIn-side. Portrætterne er publiceret på ComputerCamps hjemmeside og bruges også som LinkedIn-opslag, der alle giver høj responsrate.

”Vi havde nok været ret så sælgende i vores kommunikation, og det blev lidt for meget se-os-agtigt. Så vi tænkte, at vi ville vise os frem på en lidt anden måde, og det virker bare så godt. Det får kunderne til at føle, at der er rigtige mennesker i den anden ende af telefonforbindelsen, og vi får samtidig sat spotlight på vores kernekompetencer på en let og behagelig måde,” fortæller Søren Meldgaard. Han ser også muligheder i at bruge portrætterne i tilbudsgivningen: ”Vi skal ofte levere cv’er på nøglemedarbejderne i en større it-leverance, og her tænker vi, at vores medarbejderportrætter er en god og anderledes måde at levere det på – vi kan lige så godt bruge det materiale, vi får udviklet, så mange steder som muligt.”

Søren Meldgaard slutter af på følgende vis. ”Det fede ved at arbejde med Gammelbys er, at jeg bare kan ringe med en idé og forklare den. De griber den med det samme, og så kommer der et virkelig godt produkt ud af det. Dén proces er utrolig værdifuld for mig.”

Vil du vide mere?

Helle sidder klar til at fortælle, hvordan du får trafik og leads med go’ kommunikation.

gbys_medarbejder_helle

Helle Husum

Seniorkonsulent, content specialist

Stop med at strippe i mørke

Gammelbys

Marselis Boulevard 1 8000 Århus C CVR: 43489038

M: info@gammelbys.dk

T: +45 70 204 209

© Copyright Gammelbys 2024
contact-section

Stop med at strippe i mørke

Gammelbys

Marselis Boulevard 1 8000 Århus C CVR: 43489038

M: info@gammelbys.dk

T: +45 70 204 209

© Copyright Gammelbys 2024