Siger man RIB – altså Rigid Inflatable Boats – så siger man også Pro-Safe. Pro-Safe er Danmarks førende leverandør af RIBs til både private, til forsvaret og til erhverv, og vi har netop hjulpet dem gennem et SMV-rådgivningsforløb om et helt nyt website. 

Pro-Safe sælger til to overordnede segmenter, der er meget forskellige: Private og professionelle. Privatmarkedet er domineret af mennesker, der ønsker sig en velsejlende for-sjov båd, hvis primære fordel er, at den er lige dele hammerfed og hurtig.  

Det professionelle marked er forsvaret, brandvæsen, rederier og skibsredere, der skal have pålideligt, professionelt grej, der aldrig svigter.  

Pro-Safe leverer desuden reservedele, tilbehør og service til begge segmenter og er kendt i den professionelle del af branchen som stedet, man henvender sig, når det handler om RIBs.  

Pro-Safes gamle website var præget af, at produktudvalget havde knopskudt over en længere periode og en uigennemsigtig sammenblanding af det private og det professionelle udbud. Desuden fandtes der en webshop-funktionalitet, der ikke rigtig gav mening – det er trods alt de færreste, der lægger en båd til 500.000 i en indkøbskurv og trykker på checkout-knappen.  

“Vi kom i kontakt med Gammelbys, fordi vi ledte i SMV-databasen efter de helt rigtige, der kunne rådgive om webprocesser og digitalisering. Og det har vi ikke fortrudt. Allerede fra de første møder og workshops kunne vi mærke, at Gammelbys havde en vilje til at fordybe sig i vores virksomhed, vores kunder og vores produkter. Det betød også, at jeg fik virkelig god sparring i at få optimeret og eksekveret vores digitale tilstedeværelse. Resultatet er blevet godt – nytænkende og anderledes, og det er i høj grad takket være Gammelbys’ kompetente og imødekommende rådgivning.”

Philip Hartig, Web content specialist hos Pro-Safe

Personaudvikling som første skridt 

Gennem et SMV:Digital-forløb ydede vi tilbundsgående rådgivning om udvikling og content på det nye website, der skulle i luften i første kvartal 2023. Vi begyndte med en analytisk del, hvor vi sammen med Pro-Safe undersøgte målgruppens præferencer. Med en række tænkte personas på tavlen kunne vi derefter rådgive om den bedste måde at strukturere websitet på, hvorefter Pro-Safe selv skrev tekster til websitet og udviklede det færdige site med eksterne freelancere.  

Vores rådgivning i forløbet har koncentreret sig om købscenteranalyse, personaanalyse og rådgivning om den bedste måde at strukturere websitet, så det kommer til at give den optimale brugeroplevelse og den mest effektive understøttelse af Pro-Safes salg både online og offline. 

Vil I vide mere om, hvordan vi kan hjælpe jer godt gennem et SMV-rådgivningsforløb?

Så tag fat i Kristian.
+45 31 13 96 54
kristian@gammelbys.dk