B2B og dating – det er stadig det samme

25. september 2018
Posted in Rodekassen
25. september 2018 Mette Gammelby

Dit B2B-produkt er ikke solgt på et øjeblik som en pose karameller, så hvorfor er det, at du alligevel gang på gang skaber din marketingkampagne med forventning om at få kunden i første hug?

Styr på dating-strategien

Du har garanteret hørt analogien ”Du spørger heller ikke om ægteskab på første date”, når strategien for, hvordan din B2B-virksomhed skaffer nye kunder, skulle lægges. Sagen er bare, at snakken er lige så aktuel som nogensinde.

Lad os lege, at du er ung igen og på jagt efter et givende og indholdsrigt forhold. Inviterer du daten med hjem første gang, I mødes? Ja okay, måske hvis I mødes på diskotekets dansegulv en sen nattetime. Men den situation hører nærmere til i afdelingen for Fast Moving Consumer Goods. Her taler vi om B2B – der hvor vi ønsker en længerevarende relation til vores udkårne.

Så nej, du går ikke efter hele pakken første gang. Ikke før I har lært hinanden lidt bedre at kende. Alligevel er det ofte den strategi, du og jeg falder tilbage på i arbejdslivet, når vi laver ”køb eller forsvind” kampagner til at skaffe nye kunder i butikken. Og derfor risikerer vi at stå tilbage som en af de desperate dating-typer, når kunderne i stedet vælger konkurrenten, der har helt styr på dating-strategien.

Vær klar når kærligheden viser sig

En afgørende forskel på den isolerede kampagne og den gradvise relationsopbygning er, at du med førstnævnte kun rammer dem med et specifikt behov på et specifikt tidspunkt. I datinguniverset svarer det til at du, i jagten på kærligheden, tager på diskoteket tre gange om året. Du lukker øjnene for den potentielle kærlighed, som med stor sandsynlighed befinder sig på arbejdspladsen, biblioteket, supermarkedet eller sportsklubben. På trods af at rigtig mange længerevarende forhold begynder de steder.

Det gode ved inbound er, at din dialog kører konstant, året rundt. Hvis du har gjort det rigtigt, er du hele tiden synlig og attraktiv, der hvor dine kunder færdes. Så i stedet for at stå desperat og pifte efter kunderne, lader du dem opdage dig – på den måde fremstår du langt mere attraktiv end din frembrusende, piftende konkurrent.

Den rigtige relation er indsatsen værd

Analogien mellem dating og kundeopbygning holder i mine øjne stadigvæk, fordi det stadig er de samme regler, der gælder: Du skal give fokus og opmærksomhed, have meningsfulde dialoger og være forberedt på, at det tager tid at opbygge et godt forhold. Så hvis du skal løbe med kunderne, fokuserer du – i stedet for kampagner – på gradvis opbygning af kunderelationer, gennem inbound strategi.

Du er også velkommen til at kontakte mig for en snak.

Kontakt mig!

Det her ved jeg nemlig noget om – og jeg giver det gerne videre!

Gbys_medarbejder_mette

Mette Gammelbys

CEO

Stop med at strippe i mørke

Gammelbys

Axel Kiers Vej 18B, 8270 Højbjerg

CVR: 43489038

M: info@gammelbys.dk

T: +45 70 20 42 09

© Copyright Gammelbys
contact-section

Stop med at strippe i mørke

Gammelbys

Axel Kiers Vej 18B, 8270 Højbjerg

CVR: 43489038

M: info@gammelbys.dk

T: +45 70 20 42 09

© Copyright Gammelbys

Kom i spil med Pinball Marketing

Thought leadership - Attention = Fuel