Pinball marketing: En B2B-model for den nye kunderejse

5. februar 2026
Posted in Blog

Blog

5. februar 2026

Pinball marketing: En B2B-model for den nye kunderejse

Der er en grund til, at marketing føles mere bøvlet end for bare få år siden. Det er ikke fordi, du er blevet dårligere. Det er fordi kunderne er blevet bedre til at ignorere støj.
Mette Gammelby
Indehaver
Indhold
Pinball
Marketing
Indsigt
Nørderi

De klikker mindre. De researcher mere. De hopper mellem kanaler. De følger med i stilhed. Og de tager først kontakt, når de føler sig trygge.

Det er derfor, den gamle idé om en marketingfunnel giver dig falsk tryghed.

Pinball Marketing er vores måde at beskrive virkeligheden på – så du kan bygge et setup, der faktisk skaber kunder og forretning.

FAQ: Hvad mener vi egentlig med Pinball Marketing?

Maskinen = dit marked

Hvert marked har sit eget “layout”: forskellige beslutningstagere, forskellige købsprocesser og forskellige steder, kunder orienterer sig.

Derfor er første spørgsmål ikke: “Hvilken kanal skal vi vælge?”
Det er: “Hvor har vi størst chance for at vinde – og hvad kræver det at blive valgt?”

Spilleren = strategien (og disciplinen)

Spilleren er ikke “den der finder på”. Spilleren er den, der:

  • prioriterer (så I ikke spreder jer ihjel)
  • justerer undervejs (når markedet ændrer sig)
  • holder fokus på forretning, ikke kun KPI’er

Strategi i Pinball Marketing handler ikke om en plan, der ser flot ud.
Det handler om at kunne reagere hurtigt og holde momentum.

Håndtaget = brandets styrke

Brandet er det, der bestemmer, hvor meget fart du starter med.

Et stærkt brand betyder i praksis:

  • I bliver husket hurtigere
  • I bliver taget mere alvorligt
  • I skal ikke forklare jer fra bunden hver gang
  • Jeres annoncer og indhold virker bedre (og billigere!)

Flippers = kompetencerne der holder bolden i spil

Flippers bevæger jer fra “vi prøvede lidt” til “vi fik det til at virke”.

Det er alt det, der får eksekveringen til at hænge sammen:

  • skarpe budskaber
  • godt content
  • stærk distribution
  • konverterende website
  • solid opsamling af efterspørgsel
  • måling der faktisk giver mening

Kort sagt: flippers er det, der gør, at folks interesse for jer bliver gødet og fastholdt.

Bumpers = de greb der skaber effekt (kanaler og indsatser)

Bumpers er de steder, der giver dig fremdrift, når du rammer rigtigt.

Det kan være:

  • thought leadership (mennesker + faglighed)
  • cases og kundehistorier (beviser)
  • SEO og indhold (svar på markedets spørgsmål)
  • Google Ads (opsamling, når behovet er konkret)
  • PR og omtale (troværdighed)
  • website og UX (hjemmebanen der konverterer)

Pointen er at få det i spil, der giver resultater på jeres marked.

Ad spend = en forstærker (ikke en mirakelkur)

Annoncekroner kan sende et hit direkte til dit website.
Men kun hvis du rammer rigtigt.

Hvis budskabet er uklart, eller hjemmebanen lækker, så forstærker annoncekroner bare problemet. (Og det kan blive en dyr hobby…) Sørg derfor for at have godt indhold og mål på din indsats, så bliver Google ads dit mest effektive greb.

Highscore-tavlen = konkurrencen

Du konkurrerer ikke kun på produkt. Du konkurrerer på:

  • synlighed
  • genkendelse
  • tillid
  • timing

Hvis du ikke fylder i markedet, gør dine konkurrenter det. End of story.

Point = kunder og forretning

Det er den eneste score, der tæller!

Hvorfor kalder vi det Pinball Marketing?

Fordi marketing i dag skal være dynamisk og stramt styret, hvis det skal nytte noget.

Du kan ikke forvente, at kunder drysser ned gennem en funnel.
Du kan til gengæld bygge en maskine, der:

  • holder jer i spil
  • bygger tillid over tid
  • opsamler efterspørgslen, når den opstår
  • og gør det nemt at vælge jer

“Hvordan holder jeg bolden i spil?”

Du gør tre ting – konsekvent:

  1. Du gør jer til et trygt valg (brand, thought leadership, cases)
  2. Du gør det nemt at vælge jer (website der svarer på markedets spørgsmål)
  3. Du er synlig, når behovet bliver søgbart (search + betalt annoncering)

Og så holder du øje løbende, når du ser hvad der sker.

Next step?

Hvis du vil finde ud af, hvilke bumpers der giver mest effekt i jeres marked – og hvor jeres setup har huller i dag, lækker i dag – så tag en kort Pinball-gennemgang med os.

På 30 minutter afdækker vi:

  • hvor bolden dropper ud
  • hvilke 1–2 greb der vil flytte mest først
  • hvad I skal måle på, så I kan se fremdrift og forhindringer.

Skriv til os, så finder vi en tid.

Vil du vide mere?

Tag fat i mig og hør mere.

Mette Gammelby
Mette Gammelby

Indehaver
mette@gammelbys.dk (+45) 40 98 04 30

Flere vidensnacks
Branding
Gør dit brand til din superpower
Thought Leadership
Bliv dem, de ringer til