En ægte thought leader bruger sin autoritet til at tale om det, han/hun/de ved noget om og tør stå på mål for. Det er et uhyre effektivt greb i kommunikationen, og så er det både en af de bedste måder at skaffe nye kunder og at positionere virksomheden som en attraktiv arbejdsplads.

Der findes to typer viden i en virksomhed:

Den, der er bygget ind i jeres produkter eller jeres services – den sælger I for penge, og I deler ikke sådan lige ud af uden videre.

Og den, der ligger hele vejen rundt om jeres ydelser – de bunker af viden, I ikke umiddelbart kan skabe omsætning på. Det er den viden, man sætter i spil og gør til et aktiv for jeres brand, jeres employer brand og jeres afsætning, når man arbejder med thought leadership.

Eksempler på den type viden kan fx være være, at I som softwareudviklere har fået dyb indsigt i de faldgruber, der ligger I ikke at tage brugeroplevelsen i den sidste ende alvorligt nok.

Eller I er eksperter i industriel automation og ved en hel del om, hvornår hvilke parter skal involveres i processen for at opnå de ønskede effektiviseringsmål i den sidste ende.

Det er dén viden, I skal dele ud af – i cases, blog posts og artikler, publiceret på LinkedIn og på jeres website. I kan holde webinarer baseret på den viden, skrive whitepapers, optræde på konferencer. Alle steder, I kan komme til det, skal I udbrede jeres ekspertbudskab.

Når I gør det med sikkerhed, troværdighed, autenticitet og vedholdenhed, bygger I jer selv op til at være dem, man roligt kan tage fat i, når man står med en udfordring eller et behov.

Der er to nøgleord i at blive opfattet som troværdig thought leader:

Autenticitet og generøsitet.

At I er autentiske, vil sige, at jeres viden er dybt forankret i jeres erfaring, som I dokumenterer med cases og jeres generelle track record på jeres felt. I skal, som man siger indenfor retorikken, at etablere jeres etos. I skal etablere en troværdig aura omkring jer.

Et eksempel: Din nabo siger noget på Facebook om den kommende finanslov . Overvismanden siger nøjagtigt det samme om den kommende finanslov. Selv om ordene er de samme, og kan være lige kloge, er det nok alligevel overvismanden, du lytter mest til – alene fordi han er overvismand.

Dét er etos, og det vigtigste, du skal gøre som thought leader, er at etablere din egen etos – din aura af troværdighed.

I kan mene og vide nok så meget, men hvis ingen hører jer, giver det nul resultater. Derfor er det vigtigt, I etablerer en talerstol – en stærk kommunikationsplatform. Den bygger I op på sociale medier og på de kanaler, jeres virksomhed har kontrollen over, som fx jeres website, blogs, nyhedsmails og YouTube-kanal.

Det tager tid at blive set og hørt. Måske har I allerede en position som førende specialister indenfor jeres område. Måske har I indtil videre blot spottet potentialet i at indtage positionen.

Uanset hvad er vejen frem, at I støt og roligt begynder at kommunikere om det, I ved allermest om.

En ting er at skyde din egen viden ud i verden.

En anden er at lytte – effektivt, empatisk og interesseret. En af de mest effektive måder at bygge op om positionen som thought leader er at følge andre, der skriver om “jeres” emne på fx LinkedIn. Del og kommenter, og når du gør det, så tænk på nogen, der har fortjent at blive tagget i dine kommentarer. Igen er konsistens og autenticitet vigtigt.

Bland jer i diskussioner på LinkedIn – men kun, hvis I mener at have et autoritativt svar eller en interessant vinkel. Svar på spørgsmål, også selv om det tager dyrebar tid fra jeres “rigtige” arbejde 😉 Det ender som regel med at være en utrolig god investering. Bidrag med værdi, og du får værdi igen.

At I skal dele generøst ud af den viden, I ikke kan sælge, er ikke det samme, som at I altid bare skal give den væk. Hvis I har etableret jer som troværdige og ”lytteværdige” på jeres marked, er der ikke noget i vejen for at ”gate” noget af jeres content AKA bede om en mailadresse til gengæld for jeres content. Bare vær OBS på, at hele inbound-bølgen i høj grad skræmte rigtig mange væk fra at downloade ting 1) fordi det alt for tit var crap, det man fik retur for sin mail og 2) fordi man blev enten spammet eller ringet alt for hurtigt op, fordi man i en eller anden sammenhæng blev opfattet som et hot lead.

Derfor er det også vigtigt, at når du har fanget folks interesse og er kommet så langt som at have fået deres mailadresse, må du ikke svigte deres tillid: Nu har for alvor muligheden for at inspirere dem med jeres visdom – IKKE spamme dem med ligegyldigheder!