Sommerferien er slut, og efterårets praktikantteam er tjekket ind.
Dette efterår er det Stine Østergaard, Gretha Vindum og Mille Stech, vi tager under vores vinger her på kontoret. Vores praktikantteam kommer med forskellige baggrunde og med gåpåmodet og lysten til at give den en skalle her på kontoret.
Stine studerer Kommunikation ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun uddanner sig til kommunikatør – halv kommunikationsteoretiker, halv journalist. Gretha kommer fra Interkulturelle Studier ved Aarhus Universitet, hvor hun lærer at navigere mellem forskellige kulturer – både på tværs af landegrænser, og mellem virksomhed og kunde. Mille er i gang med Corporate Communication ved Aarhus Universitet, hvor fokus er på at lede kommunikative processer fra start til slut og håndtere alle de bolde i luften, som det indebærer.
Fra A til Z
Stine, Gretha og Mille skal prøve kræfter med forskellige kommunikationsdiscipliner, mens de er hos os. Arbejdsopgaverne kommer til at spænde bredt og vil også afspejle, hvad de selv har interesse for og kan byde ind med, fx planlægge content til SoMe, arbejde med tekst, analysere websites og producere billeder og video.
Praktikanterne får fingrene i deres helt egne projekter – det er især projekter inden for den kreative branche, hvor både street art og teaterkulisser får et kærligt skub i den rigtige retning. Derudover kommer de også til at indgå i de daglige opgaver, hvor de giver en hånd med hos de faste konsulenter, så de også får snust til de projekter inden for IT-branchen, som vi typisk arbejder med.
Et spark den rette vej
Praktikanterne vil gennem hele forløbet få sparring og vejledning af os – men ellers skal de selvfølgelig ud og stå på egne ben!
Vi ved fra tidligere praktikforløb, at vores praktikanter har rigtig meget at byde ind med, når først de får lov at give den gas (med den nødvendige rygdækning fra os ’gamle’). Vores opgave bliver at udfordre dem og skubbe dem i den rigtige retning, så de kommer til at lære så meget som muligt i deres praktikperiode her hos os – og det plejer at være supersjovt og kaste rigtig mange, gode ting af sig!
Skal vi chatte?
Så kan du kontakte mig på
Mette Gammelbys
CEO