Vi nærmer os årets afslutning, og hvis der er ét sted, vi kan mærke det, er det inde hos vores Katja, der dag ud og dag ind arbejder på at skaffe nye, dejlige kunder til os.
Normalt er folk ret omgængelige at ringe til, og Katja er satme rar at snakke med (det er hun virkelig! – jeg får tit en kommentar med på vejen om, hvor skøn hun er, når jeg er ude til et af de møder, hun booker til mig).
Men når den åbenbart for mange mennesker bitre juletid nærmer sig, så kommer der andre boller på suppen!! Pludselig forvandler halvdelen af markedet sig til frådende, aggressive bæster, der kommer med ætsende kommentarer som: “Kan du da ikke finde en anden at genere end mig??”, og nogle går endda så vidt som ganske enkelt at smække røret på. Lækker stil…!
Hånden på hjertet, jeg ved det godt: det kan være træls at blive kimet ned! På den anden side: Hvis der ikke var nogen, der ringede rundt og skaffede forretning på kryds og tværs, hvor var vi så?
Jeg har selv været phoner i mange år, så jeg behandler dem pænt i dag – der er ingen grund til andet. Du bliver ikke et bedre menneske af at svine andre til, heller ikke selvom du har travlt, såeh, hvis du er en af de sure, så stram lige op – de ringer jo ikke for at genere dig men for at få hjulene til at køre igen ;o)
Skal vi chatte?
Det vil jeg nemlig gerne – så skriv eller ring endelig, hvis du har brug for rådgivning!
Mette Gammelbys
CEO