#komgodtigang #påinstagram

26. oktober 2015
Posted in Rodekassen

#komgodtigang #påinstagram

Skal din virksomhed på Instagram? Så har du her et par råd til, hvordan du kommer godt i gang…
Lea Mensel
Produktchef / Brand lead
Indhold
Gbys_Branding Service_Graphics_DC_230726_V1-01
Rodekassen
Pinball
Marketing
Indsigt
Nørderi

Skal din virksomhed på Instagram? Så har du her et par råd til, hvordan du kommer godt i gang.
#godfornøjelse!

#hashtag

Hashtags (eller #) er ord eller sætninger, som du bruger til dine billeder på Instagram. Hvis du indsætter den lille havelåge (#) foran et ord eller en sætning uden mellemrum, kommer dit opslag frem, når du søger på ordet eller sætningen på Instagram. Du skal dog undgå at anvende tegn, fordi de bryder dit hashtag op, så det ikke kan bruges i søgninger. Det er en god idé at definere relevante hashtags, som din målgruppe bruger – det kan være alt fra trends, lokationer, emner m.v.. Lav gerne lidt research på, hvilke hashtags din målgruppe bruger, og føj dem til en samlet liste med relevante hashtags.

#fåfollowers

Dine followers kommer ikke af sig selv på Instagram, og det kræver benarbejde at løbe profilen i gang. Du kan eksempelvis få nye followers ved at like din målgruppes billeder – søg på relevante hashtags (#) og like billeder hos potentielle followers, så de ved, at de kan følge din virksomhed på Instagram. Du kan også booste antallet af followers ved at lave konkurrencer, hvor du bruger tags som #konkurrence og #giveaways. Du kan også sprede kendskabet til din profil ved at opfordre dine followers til at tagge venner i kommentaren under dit billede, så der hele tiden kommer nye ind og ser profilen. Som noget nyt kan du også lave annoncer på Instagram, så du kan ramme personer i din målgruppe, som ikke allerede følger virksomheden.

#billeder

Instagram handler som udgangspunkt om billeder, og derfor giver det også god mening primært at anvende billeder af god kvalitet. Brug dit kamera på mobilen frem for at tage billederne direkte igennem Instagram – det giver en bedre billedkvalitet. Der findes en række billedredigeringsværktøjer, hvor du kan tilføje rammer, tekst m.v. til dine billeder.

#planlægditindhold

Selvom sociale medier på mange måder taler for en lidt mere spontan kommunikation, skal du som virksomhed have en strategi for, hvilken type indhold du vil poste på Instagram. Lav en oversigt over det i din virksomhed, som med fordel kan deles visuelt i form af billeder og små korte film.

#engagerdinefollowers

Lav kampagner på Instagram, hvor formålet er at engagere dine followers ved at bede dem poste billeder med dit produkt. Baresso engagerer fx sin målgruppe ved at opfordre til at forevige deres Baresso-øjeblikke og tagge billederne med #mitbaresso, og de belønner indsatsen ved at dele billedet på deres profil ugentligt. Også Maersk er gode til at engagere deres followers på Instagram og bruger aktivt de billeder, der er tagget #maersk (se eksempel). Når du vil dele et billede, er det god skik lige at spørge først, og så kan du hente en app som fx Repost, så ophavspersonen får credit for sit billede, når du deler det.

#kommenter

Hvis din virksomhed skal have succes på Instagram, skal du ikke kun være aktiv på virksomhedens profil. Udforsk Instagram og dine målgrupper, og kommenter på andres profiler hvis de har postet billeder med relation til din virksomhed. Udover at kommentere på andres posts skal du selvfølgelig også svare, hvis dine followers stiller spørgsmål til dine posts.

#godfornøjelse!

#spørgmig

Det her ved jeg nemlig noget om – og jeg giver det gerne videre!

gbys_medarbejder_lea

Lea Mensel

COO, Online Lead

Flere vidensnacks

Stop med at strippe i mørke

Gammelbys

Axel Kiers Vej 18B, 8270 Højbjerg

CVR: 43489038

M: info@gammelbys.dk

T: +45 70 20 42 09

© Copyright Gammelbys
contact-section

Stop med at strippe i mørke

Gammelbys

Axel Kiers Vej 18B, 8270 Højbjerg

CVR: 43489038

M: info@gammelbys.dk

T: +45 70 20 42 09

© Copyright Gammelbys