Er det vigtigt for dig at få besøgende på din hjemmeside? Så skal du handle nu!

15. februar 2018
Posted in Rodekassen
15. februar 2018 Helle Husum
Google har ændret i sine algoritmer. Og som sædvanlig har alt, hvad Google beslutter sig for, stor betydning for dig og din forretning. Google vil gøre det nemmere for os at vurdere søgeresultaterne og finde de hjemmesider, der er mest relevante for det, vi leder efter.

Det gør det nemmere for dig at fortælle potentielle kunder om dine fortræffeligheder allerede i resultatsiden, men det betyder også, at du skal lave ændringer på din hjemmeside. Og du kan få et forspring til konkurrenterne, hvis du går i gang nu.

Sådan fungerer søgeresultaterne på Google

Når du søger på Google, får du en række resultater, der er opsat på denne måde:

  • Titel
  • Hjemmesidens url
  • Metabeskrivelse (Metadescription)

Det er resultater, som Google trækker fra din hjemmeside, hvis du har udfyldt metadata på siden. Titlen skal være dækkende for dit indhold og selvfølgelig indeholde de søgeord og søgefraser, som hjemmesiden handler om. Linket er url’en til din landingsside, og så har du metabeskrivelsen, der er din salgstale og skal overbevise de besøgende om, at det netop er dit søgeresultat, de skal klikke på.

Du kan dog ikke være sikker på, at Google viser dine metadata. Ind i mellem bliver der i stedet vist random tekst fra siden.

Sådan plejer det at se ud

Godt content er det allervigtigste for din søgemaskineoptimering. Indhold, som besvarer dine besøgendes spørgsmål og giver dem relevant viden om det, de søger efter. Men det skal du overbevise de besøgende om, at du kan opfylde, når de støder på dig på Googles resultatside.

Her kommer metabeskrivelsen ind i billedet. To linjer – cirka 155 anslag eller 920 pixels. Hvis du selv har arbejdet med SEO ved du, hvilken kunst det er, at få dit budskab moslet ind på sølle to linjer.

Sådan her ser et ”traditionelt” søgeresultat ud:

Du får dobbelt så meget plads at boltre dig på

Google er begyndt at vise en længere beskrivelse i søgeresultaterne. I nogle tilfælde helt op til 400 anslag, men ofte omkring 320-350 – det er fire linjer i stedet for de sædvanlige to. Dukker din hjemmeside op i et søgeresultat nu, bliver den måske vist med din nuværende metabeskrivelse på cirka 155 anslag, eller Google vælger noget tekst fra hjemmesiden og viser en længere beskrivelse.

Sådan ser det ud, når Google benytter sin nye algoritme og overruler din metabeskrivelse:

Søgeresultatet fylder noget mere på siden og tiltrækker sig mere opmærksomhed. Men arh … det er ikke en beskrivelse, der appellerer til action og inviterer til at klikke ind og få mere at vide.

Bestem selv hvordan du fremstår og brug din beskrivelse bevidst og aktivt

Tag styring over dine søgeresultater, så du selv vælger, hvad der skal vises på resultatsiden. Og lav nye, lange beskrivelser, der overbeviser potentielle kunder om, at det er netop din hjemmeside, de skal klikke sig ind på. Som altid er det sådan med Google, at der ingen garantier er. Men jo bedre din metabeskrivelse er, jo større chance er der for, at den bliver vist fremfor en eller anden mystisk tekstbid.

Sådan laver du en metabeskrivelse, der sikrer dig besøg på hjemmesiden

Du skal hele hjemmesiden igennem og lave nye unikke metabeskrivelser for alle sider.

Hold dig til omkring 320 anslag, så du selv styrer, hvad der bliver vist og slut af med en call to action. En god beskrivelse skal svare på det spørgsmål, som den søgende stiller og skal opfordre til handling – nemlig at klikke for at læse mere. Og ikke med den fortærskede ”læs mere her”, men gerne en overraskende og unik opfordring.

Men pas på med ikke at forære det hele væk. Besvar de søgendes spørgsmål og vis, at der er mere at komme efter på hjemmesiden, så du får trafik ind. Og hold hvad du lover!

Pyh det er en stor opgave at gå i gang med …

Er du hurtig, får du et klart forspring for konkurrenterne. Du bliver mere synlig og fremstår relevant overfor potentielle kunder. Så sæt i gang!

Lyder det uoverskueligt?

Vi kan sørge for, at du opnår en god placering på Google. Og får de rigtige til at klikke sig ind på din hjemmeside. Og får dem til at blive der. Så de ender med at købe noget.

gbys_medarbejder_helle

Helle Husum

Seniorkonsulent, content specialist

latest-posts-gb

Stop med at strippe i mørke

Gammelbys

Axel Kiers Vej 18B, 8270 Højbjerg

CVR: 43489038

M: info@gammelbys.dk

T: +45 70 20 42 09

© Copyright Gammelbys
contact-section

Stop med at strippe i mørke

Gammelbys

Axel Kiers Vej 18B, 8270 Højbjerg

CVR: 43489038

M: info@gammelbys.dk

T: +45 70 20 42 09

© Copyright Gammelbys