Sneak peak til facebooks nye news feed-design

Facebook har givet et sneak peak til deres nye strømlinede news feed-design. De siger selv, at det er: “Goodbye clutter – Hello bright, beautiful stories” – og vi er faktisk ret enige.

Skrevet af

Lea Mensel

Som kontorets kompas sætter Lea kursen, hvor hun over det seneste årti har været med til at udvikle hele vores brandingproces. Derfor spænder hendes ekspertise også bredt. Hun er den overordnede driftsleder på størstedelen af vores projekter med specielle kompetencer indenfor branding, inbound marketing og retargeting kampagner.

Forårsrengøring af news feed

Facebook har efter eget udsagn været i gang med en forårsrengøring af deres news feed (nyhedsstrøm). I går gav de et sneak peek til deres nye strømlinede news feed-design.

Tankegangen bag det nye design er ”Goodbye clutter – Hello bright, beautiful stories”, hvilket vil sige, at Facebook giver historierne i din news feed mere fokus og tilføjer et lækkert layout til dem. Den mest væsentlige ændring – udover det nye design – er at news feedet bliver delt op i sektioner, så du kan vælge, at du for eksempel kun vil se opdateringer med musik, videoer og billeder.