Google vokser fortsat – og det går stærkt!
På trods af AI-bølgen viser Googles seneste vækst, at platformen aldrig har stået stærkere. I 2024 voksede Googles søgeforretning med hele 21,64 %, hvilket er imponerende, især i betragtning af hvor dominerende og udbredt søgemaskinen allerede er.
Det fortæller os én ting: Brugerne fortsætter med at anvende Google som deres primære søgeværktøj, uanset hvilke nye muligheder der opstår.
Adfærden har ændret sig
Selvom søgningerne stiger, er det vigtigt at bemærke, at CTR (Click Through Rate) er faldet dramatisk. Ifølge Seer Interactive er klikraten faldet med 70 % fra 2023 til 2024. Det betyder, at brugerne i stigende grad får svar direkte på Google uden at klikke sig videre til andre sider.
Vi kalder det Klikløs Digital Adfærd, og det ændrer spillereglerne for SEO og online synlighed. Det er ikke nødvendigvis AI, der ændrer adfærden – det er Google selv.
Hvor står AI-søgemaskinerne?
Ifølge data fra Datos sidder ChatGPT og lignende AI-søgeværktøjer stadig på under 2 % af markedet. Det er ret lidt, når man sammenligner med Googles omkring 90 % af den globale webtrafik – et tal, der har været stabilt siden maj 2023.
Selvom AI-platformene oplever vækst, sker det altså ikke på bekostning af Google. De tager ikke markedsandele.
AI brugerne er på Google
Det viser, at selv blandt AI-brugere er Google stadig førstevalg, og det bliver ikke udfordret i nævneværdig grad.
Konklusion: Vær hvor kunderne er
AI er spændende og rummer masser af potentiale, men når det gælder søgning, har Google stadig magten.
Det betyder ikke, at man skal ignorere AI – men man skal heller ikke satse alt på det, før brugerne rent faktisk er der. Følg efter kunderne, men først når de bevæger sig.
Bliv set, husket, fundet og valgt
Tag fat i mig og hør mere.

Digital chef
maria@gammelbys.dk
(+45) 53 50 27 67