Giv en bog og en rød rose den 23. april

14. april 2023
Posted in Blog
14. april 2023 Morten Leth Jacobsen

Den 23. april er det UNESCOs’ World Book Day – og fordi vi elsker bøger, fejrer vi dagen med en konkurrence. Fortæl os, hvem du synes fortjener en bog. Skriv, hvilken bog det skal være. Så trækker vi lod og sender bogen samt en rød rose – på dine vegne – til den udvalgte. Seriøst. Det gør vi. 

Den 23. april er en dag, man bør undgå, hvis man er forfatter, som jeg er. Man bør nok holde sig under dynen, for det er nemlig en dag, hvor rigtig mange forfattere lægger sig til at dø. I 1616 døde således – på denne dag – både Miguel de Cervantes og William Shakespeare, og selv om der er gået 407 år, så savner jeg dem stadigvæk. 

Men der er også en virkelig, virkelig god grund til at holde sig over dynen den 23. april, både som forfatter og som bogelsker. Den 23. april er nemlig officielt UNESCO’s World Book Day, som er blevet fejret hvert år siden 1995. Det vil vi gerne være med til her hos Gammelbys. Vi elsker nemlig bøger. 

Når vi læser hos Gammelbys, er det for din skyld, kære kunde

Vi har vores eget bibliotek med talrige bind om alt lige fra en udførlig guide til dykkerapparatets rette pleje & vedligehold til ”Hov, et egern”, som handler om, hvordan folk reagerer på visuelle stimuli på sociale medier. Og egern.  

Vi læser om design thinking, om brugen af arketyper i branding, om The Dream Society, og vi har også en bog på kun 238 sider om, hvordan man udtrykker sig i korthed. 

Selv om vi lever i en digital verden, har bogen således vist sig at være en glimrende teknologi til at installere ny viden i hovederne på mennesker gennem de sidste 5.000 år. Vi satser på, den også er her i morgen. Vi vil nemlig gerne hele tiden blive klogere på vores verden og vores fag, så vi kan levere kommunikation, der er både vedkommende og værd at bruge tid på. 🎻 

Og derfor denne lille konkurrence – så vi kan få flere bøger ud i verden: 

En smuk tradition, vi lige har stjålet

I Danmark er vi ikke specielt fremme i bussen, når det gælder markeringen af World Book Day – så lidt, at der ikke rigtig findes en dansk oversættelse af dagen. Man kunne vælge at kalde den Verdensbogdagen eller Den Verdensomspændende Slags Dag Med Bøger Og Noget, men det lyder ikke nær så fedt. I Sverige har man Världsbokdagen, som fungerer meget bedre, i England World Book Day5og det er super. De har federe sprog end os; fred med det. 

Men i Portugal og Spanien går de planken ud: Her har man en fast tradition med at give en, man holder af, en bog og en rose, på denne dag. Den tradition synes vi her i huset er ganske smuk, så den skal udbredes, har vi lige bestemt.  

Derfor holder vi en konkurrence – og sådan gør du en bogelsker glad

Det er meget let: Besøg vores LinkedIn-side eller vores Facebookside og find vores opslag dér om Den Verdensomspændende Slags Dag Med Bøger Og Noget.  

Kast os et like, og i kommentarfeltet skriver du 1. hvem der har fortjent en bog den 23. april (husk at tagge), og 2. hvilken bog vedkommende har fortjent at få. Så trækker vi lod den 24. april, mens vi spiser rundstykker, og så sender vi den heldige vinder et eksemplar af den foreslåede bog samt en rød rose… på dine vegne, men sendt fra os. 

Held og lykke og glædelig World Book Day! 

Ræk ud!

Vil I løfte jeres skriftlige kommunikation til næste niveau?

gbys_medarbejder_morten

Morten Leth Jacobsen

Seniorkonsulent

Stop med at strippe i mørke

Gammelbys

Axel Kiers Vej 18B, 8270 Højbjerg

CVR: 43489038

M: info@gammelbys.dk

T: +45 70 20 42 09

© Copyright Gammelbys
contact-section

Stop med at strippe i mørke

Gammelbys

Axel Kiers Vej 18B, 8270 Højbjerg

CVR: 43489038

M: info@gammelbys.dk

T: +45 70 20 42 09

© Copyright Gammelbys

Kom i spil med Pinball Marketing

Thought leadership - Attention = Fuel