Ansvarlig kommunikation: Hvad ved de der smarte kommunikationstyper om ESG og bæredygtigheds-rapportering?!

1. May 2023
Posted in Blog
1. May 2023 Lotte Elkjær Flugt

ESG og rapportering på bæredygtighed har masser af fokus for tiden. Mange er i gang med at finde ud af, hvilket ben de skal stå på: Hvad stilles der af krav til rapportering, hvad og hvor meget skal rapporteres, hvad skal vi måle på, hvordan skal data indsamles, hvordan skal vi måle på det, der skal måles på, hvad skal rapporten indeholde, hvordan skal rapporten udformes osv.

Bæredygtighedsrapportering er en enorm opgave, og mange interessenter har leveret input til rapporten, måske i et omfang og med en nidkærhed på linje med finansiel rapportering. Så det er et interessepunkt både internt og eksternt.  

Der stilles også krav om, at jeres indsats skal kommunikeres forståeligt – men ikke hvordan eller hvor meget.  

Når man ser på den store, samlede opgave som I står overfor i forhold til ESG- og bæredygtighedsrapportering, gætter jeg på, at de fleste vælger at se kommunikationskravet som opfyldt, når I har lavet bæredygtighedsrapporten. Og hvis I kun udfører ESG for at opfylde lovkravene, så er det helt fint. Så er I home free.  

Men der er så mange flere muligheder med jeres rapport – og det vil være ærgerligt at udføre det store stykke arbejde og så snuble over snoren ved målstregen, fordi I ikke får kommunikeret jeres indsatser og resultater ordentligt. 

Det er lige præcis her, det giver god mening at tænke et kommunikationsbureau ind i jeres bæredygtighedsrapportering. – Arh, tænker du, er det ikke bare sådan nogle smarte typer, der hælder grønt candyfloss ud over det hele, helt op til randen, til lige under kanten for green washing? Hvad kan de bidrage med? 

Faktisk en hel del.  

Vi er ikke eksperter i at validere jeres bæredygtighedstiltag. Men vi er eksperter i at sikre, at der er en logisk struktur og sammenhængskraft i den færdige rapport, og at jeres indsatser og resultater kommunikeres forståeligt og i den ønskede flyvehøjde, så I får jeres budskaber ud til de relevante målgrupper.  

Og ja, vi kan forklare og fortælle det, også selv om I beskæftiger jer med teknisk komplicerede ting.

Sådan kommer I godt i gang med at kommunikere om jeres grønne initiativer – og bliver ved, så I styrker jeres brand. 

Deltag i et gratis kompetenceudviklingsforløb – og kickstart jeres grønne rejse

Når I laver én samlet bæredygtighedsrapport, skriver I oftest til flere modtagere. Det stiller nogle krav til jeres kommunikation at ramme dem alle sammen med lige præcis det, der optager dem. Gør det klogt og forretningsstrategisk ved at overveje: 

  • Hvilke af alle jeres grønne tiltag er de vigtigste for jeres forretning?  
  • Hvorfor og for hvem?  
  • Hvad skal I fortælle til hvem, og hvordan? 
  • Hvordan prioriterer I jeres indsats? 
  • Har I ændret i jeres produkter eller processer – hvilke?  
  • Og hvem af jeres nuværende og ikke mindst potentielle kunder vil I gerne fortælle det til?  

Og i den øvelse – glem ikke jeres nuværende og potentielle medarbejdere. Nuværende medarbejdere er jeres ambassadører, så husk at en bæredygtighedsrapport også fungerer som intern kommunikation. Tænk også i employer branding – kommunikationen af grønne tiltag og bæredygtighed kan være med til at tiltrække de rigtige medarbejdere. Eller omvendt: I kan blive valgt fra, hvis potentielle medarbejdere ikke kan gennemskue, hvordan (og om!) I arbejder med bæredygtighed. 

Igen er det klassisk kommunikationsdisciplin, som vi er eksperter i – og som vi kan hjælpe jer med at facilitere og udføre, før, under og efter udarbejdelse af rapporten. Jo før I får os ind over, jo bedre kan vi rådgive jer.  

Og når I har lavet det lovpligtige, store stykke arbejde, kan vi hjælpe jer med at vurdere og lægge en plan for, hvordan I kan genbruge rapporten og dens indhold i jeres salgs- og markedsføringsarbejde. Den skal ikke ligge i skrivebordsskuffen eller på receptionsdisken, indholdet i den skal bruges, så det når ud til relevante kundesegmenter, brancher, leverandører, potentielle medarbejdere – eller hvem I nu ønsker at positionere jer overfor. Det er der forretning i.  

Udnyt bæredygtige initiativer

Så kan vi få en snak om, hvordan I udnytter jeres bæredygtige initiativer optimalt i jeres kommunikation

Gbys_medarbejder_lotte

Lotte Elkjær Flugt

Seniorkonsulent, Kommunikationsarkitekt

Stop med at strippe i mørke

Gammelbys

Marselis Boulevard 1 8000 Århus C CVR: 43489038

M: info@gammelbys.dk

T: +45 70 204 209

© Copyright Gammelbys 2024
contact-section

Stop med at strippe i mørke

Gammelbys

Marselis Boulevard 1 8000 Århus C CVR: 43489038

M: info@gammelbys.dk

T: +45 70 204 209

© Copyright Gammelbys 2024