Løser øl-bowling manglen på arbejdskraft i industrien?

5. March 2018
Posted in Blog
5. March 2018 Lea Mensel

En af de største udfordringer i industrien lige nu er mangel på arbejdskraft. Ordrerne vælter ind hos mange virksomheder i industrien, men de har ikke nok hænder til at løse opgaverne.

Min onkel har en større smedevirksomhed i det sønderjyske, hvor han leverer stålkonstruktioner til både private og erhverv. Det går rigtig godt. Der er masser af opgaver.

Flere af de loyale og dygtige medarbejdere er i alderen 58-62 – min onkel kalder dem stabile medarbejdere. Jeg kalder dem faretruende tæt på pensionsalderen. Min onkel har lige nu fire lærlinge, så han gør sit til at få flere ind i branchen, så der også er medarbejdere om 10 år. Men det er slet ikke nok, og det ved han. De søger hele tiden nye medarbejdere til at løse de mange opgaver i ordrebøgerne, men selv tyskerne, som han tidligere supplerede med, er ikke til at få fat i.

Er problemet alene, at virksomheden ligger i Sønderjylland? Er det fordi, der generelt ikke er nok der uddanner sig til industrien? Begge dele spiller helt sikkert ind.

Medarbejdertilfredshed

Min onkel blev på et tidspunkt spurgt, om medarbejderne var glade for at være hos ham. Svaret var, at det troede han da nok. Det var ikke et klart og rungende ”ja”, men et undrende ”måske” – for hvorfor var det vigtigt? Var det ikke nok, at de havde et arbejde og fik deres løn? Nu er det på ingen måde meningen at fremstille min onkel som en dårlig chef og det tror jeg bestemt ikke han er – der er jo trods alt også en grund til, at han har loyale medarbejdere, som har været hos ham i mange år. Men hvis han ikke tænker over, at medarbejdernes tilfredshed spiller ind, så tænker han helt sikkert heller ikke på den del, når han søger nye medarbejdere.

Hvis man vil være med i kampen og få flest mulige spillere med på sit hold, så skal man fortælle præcis hvorfor, de skal arbejde for virksomheden.

Øl-bowling gør det ikke alene

Jeg så for nyligt et jobopslag fra en it-virksomhed, hvor de både lokkede deres medarbejdere med massage, frokostordning og øl-bowling, og det er selvfølgelig en måde at gøre det på, i hvert fald, hvis det passer til kulturen i virksomheden. Jeg tror dog ikke, øl-bowling gør det alene. Det handler om at sætte ens virksomhed på landkortet, så potentielle medarbejdere får øje på den, og det gør du med et stærkt brand.

Hvis du gør det tydeligt, hvad der er særligt ved din virksomhed, udover den årlige øl-bowling-turnering, har du et stærkere kort på hånden, når du skal konkurrere om den arbejdskraft, der er.

Skal vi snakke?

Det her ved jeg nemlig noget om – og jeg giver det gerne videre!

gbys_medarbejder_lea

Lea Mensel

COO, Online Lead

Stop med at strippe i mørke

Gammelbys

Marselis Boulevard 1 8000 Århus C CVR: 43489038

M: info@gammelbys.dk

T: +45 70 204 209

© Copyright Gammelbys 2024
contact-section

Stop med at strippe i mørke

Gammelbys

Marselis Boulevard 1 8000 Århus C CVR: 43489038

M: info@gammelbys.dk

T: +45 70 204 209

© Copyright Gammelbys 2024