Skab det rigtige netværk på LinkedIn og byg fundamentet for dit salg

6. januar 2025
Posted in Blog
6. januar 2025 Irene Rasmussen

Vil du vide, hvilke tanker der ligger bag min egen personlige netværksstrategi på LinkedIn? Så læs med her …

Lad mig starte med at sætte et par ord på, hvorfor jeg arbejder på at udvide mit netværk på LinkedIn. Skåret helt ind til benet handler det om, at jeg gerne vil have nogle bestemte mennesker i mit netværk, så jeg får mulighed for at gøre mig synlig overfor dem med mine opslag og over tid opbygge relationer til dem. Den synlighed håber jeg bliver omsat til salg på et tidspunkt.

Få de rigtige mennesker i dit netværk

Dem, jeg føjer til mig netværk, minder om de kundepersonaer, vi har defineret hos Gammelbys. Det er mennesker, jeg rigtig gerne vil i dialog med.

Mit ærinde med min indsats på LinkedIn er dog ikke at sælge til dem i klassisk forstand. De fleste gider nemlig ikke sælges til på LinkedIn; det gider jeg for øvrigt heller ikke selv. I hvert fald ikke på den dér irriterende Sælger-Helge måde hvor folk jeg ikke kender, sender mig et salgspitch og så tror, jeg er klar på at tage møde med dem. Øh, ellers tak!

Vær synlig gennem godt indhold

Mit ærinde er ’bare’ at få mulighed for at være synlig over for dem ved løbende at dele ud af min viden og erfaring, så de hen over tid kan lære mig at kende og forhåbentlig få tillid til mig som menneske og som fagperson – og tillid til Gammelbys, hvor jeg arbejder.

Hvis de på et tidspunkt skulle være i markedet for at købe marketing-ydelser, ja så håber jeg, at jeg er på deres nethinde, og de rækker ud til mig i stedet for til et andet bureau, der sælger lignende ydelser.

Altså helt klassisk Social Selling, hvor jeg giver værdi til mit netværk i stedet for at forsøge at presse et salg ned i halsen på folk.

Vær synlig gennem godt indhold

Mit ærinde er ’bare’ at få mulighed for at være synlig over for dem ved løbende at dele ud af min viden og erfaring, så de hen over tid kan lære mig at kende og forhåbentlig få tillid til mig som menneske og som fagperson – og tillid til Gammelbys, hvor jeg arbejder.

Hvis de på et tidspunkt skulle være i markedet for at købe marketing-ydelser, ja så håber jeg, at jeg er på deres nethinde, og de rækker ud til mig i stedet for til et andet bureau, der sælger lignende ydelser.

Altså helt klassisk Social Selling, hvor jeg giver værdi til mit netværk i stedet for at forsøge at presse et salg ned i halsen på folk.

Sådan gør jeg

  • Når jeg sender en anmodning om at connecte af sted, skriver jeg en lille følgebesked, hvor jeg sætter ord på, hvorfor jeg gerne vil I netværk med personen.
  • Ca. 65% accepterer mine anmodninger om at connecte, og af dem svarer cirka halvdelen på min besked. Ofte er det bare en kort besked, men andre gange spørger mine nye forbindelser nysgerrigt ind til, hvad jeg arbejder med, og så har vi allerede en samtale kørende.
  • Jeg plejer at skrive tak til dem, der accepterer min anmodning, fordi jeg helt oprigtigt sætter pris på, at de vil være i netværk med mig. Jeg stiller også mig selv om mit netværk til rådighed for dem, hvis de skulle få brug for det.
  • Og så gør jeg sådan set ikke mere ved mine nye forbindelser, for jeg er som sagt ikke ude på at irritere dem eller være anmassende.
  • Til gengæld sørger jeg for at lave opslag, som jeg tænker kan have relevans for mine nye forbindelser. Og det gør jeg så igen. Og igen. Og igen. Her er nemlig tale om det lange, seje træk, for tillid og relationer tager tid at opbygge.

Mine bedste tips

  • I har allerede defineret nogle primære kundepersonaer.
    Det er typisk dem i købscentret.
  • Dem søger du frem i LinkedIn (brug Sales Navigator)
    – du kan for eksempel segmentere efter brancher, virksomhedsstørrelse, titler, geografi osv.
  • Så sender du en connection anmodning
    – husk at skrive en kort besked om, hvorfor du skriver til dem. Hvis de accepterer, så skriv igen og sig tak – og stil gerne dig selv til rådighed.
  • Lad være med at sælge i dine beskeder
    – ingen orker at høre på det.
  • Du behøver ikke være noget for alle.
    Målret i stedet dine opslag til dine nye forbindelser.
  • Vær heller ikke for sælgende i dine opslag
    – dit formål er her at dele viden og indsigter, inspirere og over tid opbygge tillid til dig som fagperson.
  • Være konsekvent med din opslagsfrekvens
    – det giver næsten sig selv, men du bliver ikke synlig, hvis ikke du laver opslag og stiller dig frem.

Jeg har lavet denne tjekliste til dig, der gerne vil i gang med at vækste dit netværk strategisk og opbygge salgsfremmende relationer på LinkedIn.

Kom i gang med at vækste dit netværk på LinkedIn

Tag fat i mig og hør mere.

GBYS_Medarbejder-Irene-WEB-SQUARE

Irene Rasmussen

Projektchef

latest-posts-gb

Stop med at strippe i mørke

Gammelbys

Axel Kiers Vej 18B, 8270 Højbjerg

CVR: 43489038

M: info@gammelbys.dk

T: +45 70 20 42 09

© Copyright Gammelbys
contact-section

Stop med at strippe i mørke

Gammelbys

Axel Kiers Vej 18B, 8270 Højbjerg

CVR: 43489038

M: info@gammelbys.dk

T: +45 70 20 42 09

© Copyright Gammelbys