Der er ingen, der er døde af et 4-tal

Vores seniorkonsulent Morten er blandt meget andet også akkrediteret censor på kommunikationsuddannelser på de danske professionshøjskoler. Vi har fået ham til at fortælle om opgaven – om ansvar, om inspiration og om sommerfugle i maven.

? Du har fungeret som censor i flere år nu – hvordan lander man sådan en tjans?

! ”Man bliver censor ved at man holder øje med, om professionshøjskolernes censorsekretariat søger efter nye censorer. Det kræver, at man byder ind på det fagområde, man er uddannet indenfor, og hvor man har en vis erhvervserfaring eller undervisningserfaring. Jeg blev censor tilbage i 2018 og har siden været afsted flere gange om året, på DMJX og på forskellige professionshøjskoler, og altid i fag, der har med praktisk kommunikation, kommunikationsstrategi, branding, grafisk design og kreativ konceptudvikling at gøre. Man skal altså på ingen måde være fagligt underfrankeret i den her rolle.”

? Det er en rolle med et vist ansvar at sidde der, tænker jeg. Hvordan ser du selv på rollen som censor?

! ”Altså, der er flere formelle ting, man skal være der for. Man skal være der som en garant for, at alting går rigtigt til. Hvis der opstår en tvist mellem eksaminator og den studerende, så er man der og skal bagefter kunne redegøre for forløbet til eksamen. Man skal også være med til at sikre en god stemning, og at alle får en retfærdig behandling. Og så er man jo rent fagligt også med til at eksaminere – man stiller spørgsmål, beder om uddybning, så man er på arbejde. Det ser ud som om, man bare sidder der og drikker kaffe og ser bitter og skeptisk ud, men den kører på højtryk, det er helt sikkert. Og jeg gør alt, hvad jeg kan, for at lade de studerende træde ind i et sikkert rum, hvor vi kan have en dialog i god tone. Det fedeste er, når de går ud ad døren efter en intens eksamination og så siger, det her var faktisk en god oplevelse.”

? Og så skal der gives en karakter – hvordan håndterer man det?

! ”Altså, man kan sige, at jeg ofte sidder og tænker, at vi placerer hinanden – både os bag bordet og den studerende – i en underligt kunstig situation. De fleste vil jo gerne have det overstået, og jeg er meget bevidst om, at de kommer ind med nerver på. Jeg har jo selv siddet der flere gange end jeg egentlig bryder mig om at tænke på. Men den danske karakterskala er jo subtraktiv, hvilket vil sige, at den studerende i princippet kommer ind ad døren med et 12-tal, og det er vores opgave at finde hullerne i osten, så at sige. Det kan man diskutere rimeligheden i – men det er sådan, det er, og det er det regelsæt, vi arbejder ud fra. Hvis man nu er uenig med eksaminator i den karakter, der skal gives, så er det censor, der har sidste ord. Selvfølgelig er der meget stolthed i at få en høj karakter, og vi tager det altid dybt alvorligt, men så vigtigt er det heller ikke på den lange bane, jo. Der er ingen, der dør af et 4-tal. Det er kun noget ærekærhed, der får et hak. Og det er sgu nok meget sundt.”

Svg+xml;charset=utf 8,%3Csvg Xmlns%3D'http%3A%2F%2Fwww.w3

”En gang jeg var afsted og skulle være med til at eksaminere en gruppe på fire, fik de en noget lavere karakter, end de havde håbet på. Så de så lidt slukørede ud, da de gik. Men så snart døren var lukket, kunne vi jo høre jubelråb derude – jaah, hurra, high five, Pagne! Sådan noget. Så tænker man: Så var det nok heller ikke værre, trods alt.”

? Den bedste eksamen – hvad er det?

! ”Det er den, hvor man bare læner sig tilbage og nyder showet. Hvor de optræder sikkert, tror på deres løsning, kan deres shit, og man bare sidder og tænker: Ja, for fa’en, det kan ikke være anderledes. Men også dem, hvor man kan sige til sig selv, at alle har lært noget. Det må man gerne – altså lære noget – også til en eksamen.”

? Lærer du også selv noget – hvad, for eksempel?

! ”Jeg kan godt lide det, fordi det giver kilden i maven, er et stort ansvar og alt det der. En form for offentligt ombud, tænker jeg, noget man kan bidrage med i kraft af viden og erfaring. Men det er også bare fedt at komme ud af huset og se, hvad der rører sig. Jeg prøver at sætte mig selv i den situation, at jeg er marketingchefen, og de er bureauet, der skal overbevise mig om deres løsning og ide. Så jeg kommer hjem med ny faglig viden, masser af inspiration og masser af energi. Og jeg har da tænkt mig at blive ved, så længe de vil have mig.”

Morten Leth Jacobsen er master i retorik (MARC) fra Aarhus Universitet og har 25 års erfaring med kommunikation og marketing fra bureaubranchen og fra kulturbranchen.