ChatGPT: Hvor bange skal vi være? En tekstforfatter giver sit bud

Jeg er tekstforfatter, og jeg er også skønlitterær forfatter. Jeg lever af ord. Af at skabe sætninger, så de danner en struktur, så en mening kommer frem i form af billeder, metaforer, rytme, klang, retoriske finter og (i mit tilfælde) spydigheder. Det er jeg god til, det har jeg øvet mig på hele mit liv.
Vores danske ord for tekst kommer af det latinske verbum tessere, som betyder at væve – vi har ord som tekstur og tekstil med samme rod. En tekstforfatter er én, der skaber struktur og væver med ord, og det kan jeg godt lide, det billede.

Så: Hvor meget sved på panden giver det mig, når jeg ser, hvad ChatGPT og Bard og de andre AI-maskiner kan med de ord og den tekst, der altid har været mit medie og mit speciale?

Ikke særlig, må jeg indrømme. Jo, til en begyndelse gik jeg lidt i panik og tænkte, at jeg nu skulle finde mig en ny karrierevej som hønsetyv eller som yakoksehyrde i Tibet. Men det gik over. Forklaring følger.

En forlængelse af vores erindring

I bogen Evigheden i et siv skriver Irene Vallejo noget i stil med, at de fleste opfindelser er en forlængelse af vores sanser eller vores lemmer – cyklen er en forlængelse af vores ben, hammeren er en forlængelse af vores hånd. På samme måde med tekst. Det skrevne ord er den mest geniale opfindelse nogensinde, for tekst er en forlængelse af vores erindring og vores fantasi, både som enkeltindivider og som art. Derfor skal vi også værne om det, der er skrevet, og vi skal sørge for, at det opstår på en måde, der lever op til et sæt regler om troværdighed og herkomst. Alt det truer AI lige nu, for AI-genererede tekster er født i den uigennemskuelige hjerne i en maskine, som fingerer at være et menneske og lader som om den har en fælles erfaringsmængde med os mennesker.

Der er dog tre sandheder, som jeg læner mig op ad, og som giver mig lidt mere ro i maven end jeg følte tidligere på året. De er som følger:

AI er regenerativ, ikke generativ (trods det at GPT står for Generative Predictive Text)
AI kræver input, som ikke kan skabes med AI
AI kommer til kort, når det gælder kreativitet

Nummer 1: AI er regenerativ, ikke generativ

En branche, der er meget stærkt optaget af AI-tekstproduktion, er mediebranchen. Her er brugen af AI ikke rigtig noget nyt – allerede i 2012 brugte Washington Post AI til at rapportere samtlige resultater fra OL i London. En medieboss har nyligt udtalt, i ramme alvor:

”Vi bruger AI til at skrive horoskoper til vores avis. Det er noget, vi altid alligevel bare har digtet ud af den blå luft, så der er intet nyt i det.”

På FIPP World Media Congress i Lissabon tidligere i 2023 holdt Juan Señor, CEO for Innovation Media Consulting i London, et oplæg, hvor han sammenlignede AI med fremkomsten af søgemaskiner som Google og sociale medier som Facebook.

Hans vinkel er en lidt anden end min – han kommer fra mediebranchen og har arbejdet med store mediehuse i årtier.

Men hans pointe gælder lige så fint for os, der er tekstforfattere, som for journalister:

AI skaber ikke historier. AI gennemgnasker eksisterende historier og spytter dem ud i en ny form.

For mediehusene rundt i verden er der en ildevarslende tendens til altid at være for sent ude, når teknologien ændrer på verden. Det har konkret betydet, at de altid er på bagkant, når der med ét opstår nye tendenser, særligt inden for produktion og distribution af content.

Eksempler: Google har i mange, mange år lovet producenterne af content (mediehuse, aviser, bloggere, YouTubere) at de nok skal sørge for, at det originale indhold, som Google serverer for brugerne via deres algoritmer, bliver betalt. Det er ikke sket (medmindre man er YouTuber). Nu er Google holdt op med at love noget som helst.

Facebook har i årevis lovet højt og helligt, at de nok skal sørge for, at producenterne af original journalistik nok skal få betaling for at stille deres indhold til rådighed på Meta’s kanaler. Det er ikke sket og kommer ikke til at ske.

De traditionelle medier er altså blevet snøret, kort fortalt. Nu kommer AI og truer med en endnu større revolution end Google og Meta.

(Faktisk er forudsigelsen i branchen lige nu, at søgemaskiner OG sociale medier er alvorligt truet på livet med fremkomsten af brugbar AI. Når man har et alvidende orakel lige ved hånden, hvorfor så bekymre sig om at søge efter indhold? Big tech’s incitament til at hoste op for originalt content er nok endnu mindre nu end før.)

Juan Señor estimerer, at ChapGPT er cirka 78 % korrekt, faktuelt set, når man bruger den til at grave faktabaseret viden frem. Det er væsentligt mere end den gennemsnitlige person i en almindelig samtale – men markant mindre end sandhedsværdien i top-level kvalitetsjournalistik. Heri ligger også et clue til, hvor AI har sine mangler: Nogen skal først have gravet fakta frem et eller andet sted, før AI kan finde og bruge det.

AI skal have input. Lige nu er det input fordelt i tredjedele, groft sagt: En tredjedel består af information hentet fra offentligt tilgængelige websites, en tredjedel af akademiske artikler, og den sidste tredjedel fra nyhedsmedier. Det er ud fra dette indhold, din AI-tekst bliver genereret. Der er altså ikke noget nyt i det, den kommer med.

Nummer 2: AI kræver input, som ikke kan skabes med AI

Flere medieproducenter – som fx Spotify og Getty Images – har blokeret deres indhold fra at blive brugt af AI-robotter. Og det er en omsiggribende tendens, for mediehuse og medieproducenter – dem, der producerer originalt content selv gennem research og ægte arbejde – ved godt, at der ligger en forretningsmæssig risiko i, at AI gafler deres indhold og distribuerer det gratis. Der er altså en modreaktion fra flere fronter.

Hvis vi bliver i mediehusenes verden, er der meget, AI kan. Det kan skrive sportsartikler, horoskoper, vejrudsigter, referater, SoMe-opslag, og det kan regne ud, hvilke typer af indhold, en given læser er mest villig til at reagere på.

Men det kan ikke skrive en nyhed, uden at nogen har været derude og opdaget, at noget er sket (endnu, i hvert fald). AI kan ikke rejse ud til et katastrofeområde og skabe relevante, vedkommende historier om det, der sker lige nu. AI kan heller ikke begribe din forretnings inderste væsen og kommunikere det meningsfuldt og on-brand; det kan kun et menneske gøre.

AI kan derimod tage tekster, der allerede eksisterer, og rode dem sammen på nye måder. Det kan være inspirerende for en tekstforfatter at prøve dette af, og det har jeg da også gjort i rigt mål uden at føle, at jeg blev særlig meget klogere eller hurtigere af det.

Nummer 3: AI kommer til kort, når det gælder kreativitet

Som tekstforfatter hører jeg til de kreative i min branche. Det er ikke fordi, at jeg er finere på den måde, og kreativitet i bureaubranchen er stærkt overvurderet i det hele taget. Men jeg hylder nu alligevel menneskelig kreativitet, og jeg læner mig op ad denne definition på begrebet:

Kreativitet er at tage to ting, der intet har med hinanden at gøre, og at se en forbindelse, så noget nyt opstår.

Et godt eksempel er den mand, der arbejdede hos 3M og skulle opfinde verdens stærkeste lim. Det lykkedes ham kun at opfinde en virkelig dårlig, slatten lim. Men samtidig var han amatørmusiker og træt af, at han ikke kunne sætte holdbare bogmærker ind i sine noder – de raslede hele tiden ud og landede på gulvet, når han spillede violin. Så han tog sin dårlige lim og smurte den på nogle farvede stykker papir, og vupti, PostIt var opfundet. Få lige AI til at gøre noget lignende.

Jeg bruger AI som et kreativt værktøj – men AI kan ikke være kreativ på den måde, som er beskrevet ovenfor, eller på den måde, at den kan omsætte originale menneskelige sanseindtryk og impulser til billeder, tekst eller musik. AI kan kun lade som om. Men den kan noget andet – den kan pløje rundt i det, der allerede er skabt (af mennesker) og præsentere nye vinkler på et stof på dén måde.

Så er spørgsmålet så: Sparer det mig tid? Betyder det, at den blog post, der normalt tog mig tre timer at skrive, nu kan skrives på én time? Nej. Tværtimod. Alt det her AI-input skal sorteres, verificeres, inkorporeres, og først og fremmest skal AI-maskinen promptes – den skal altså spørges rigtigt. Det tager tid. Erfaringsmæssigt mindst lige så meget tid som hvis jeg bare satte mig ned og skrev ved hjælp af min egen hjernes intelligenskvotient.

AI er nyttigt. AI er en lille smule skræmmende. Men det er bare et værktøj – et værktøj, der kommer til at ændre masser af ting, ligesom alle andre teknologier har ændret ting for os.

Jeg er endnu temmelig langt fra at kaste håndklædet og rejse til Tibet for at opdrætte yakokser. Der er stadig brug for den menneskelige vinkel og den menneskelige kreativitet. Heldigvis.