Medarbejderes personlige brands booster virksomheders succes

23. september 2024
Posted in Blog
23. september 2024 Irene Rasmussen

I en tid, hvor virksomheder vil være mere personlige og personer vil være brands, er det vigtigt at forstå, hvor værdifuldt det kan være for jer som virksomhed, når jeres medarbejdere opbygger stærke personlige brands på LinkedIn.

Men hvorfor skal virksomheder overhovedet bruge tid på medarbejderes personlige brands på LinkedIn, kunne man måske fristes til at tænke som arbejdsgiver. Det skal man fordi, tendenser i den digitale adfærd viser, at virksomheder i langt højere grad skal i gang med at positionere sig på en mere autentisk og mindre ‘corporate’ måde, hvis de vil have succes med deres forretning fremover. Det har Maria Brøndum skrevet et blogindlæg om, som du kan læse her

Vi har mere tillid til dem, vi kender

Medarbejdere med stærke personlige brands kan promovere jeres virksomhed på en mere troværdig og autentisk måde end jeres egen virksomhedskommunikation. Forestil dig, at du modtager en besked fra en kontakt i dit personlige netværk kontra en besked fra en virksomhed. Hvilken er du mest tilbøjelig til at svare på?

Når en medarbejder aktivt deler ud af sin faglighed, løbende udvider sit personlige netværk med relevante forbindelser og i det hele taget er synlig på LinkedIn, skaber det en mere personlig og tillidsfuld forbindelse til virksomhedens potentielle kunder, fordi den troværdighed og de kompetencer, som er knyttet til medarbejderen, får en positiv afsmittende effekt på den virksomhed, medarbejderen er ansat i. Dermed kan en medarbejder med et stærkt personligt brand rent faktisk have en positiv indvirkning på virksomhedens forretning.

Jeg vil ligefrem sige, at man som virksomhed bør tænke medarbejderes personlige branding ind som et decideret punkt i virksomhedens øvrige kommunikations- og marketing-strategi.

Medarbejdere kan bruge LinkedIn strategisk til at bygge salgsfremmende relationer

LinkedIn er for længst gået fra at være et digitalt CV-værktøj til at være en moderne platform, hvor du kan bygge relationer og skabe langsigtede salgsmuligheder. Her kan du finde information om mulige kunder og leverandører, søge viden og netværke, samt markedsføre dig selv og din virksomhed. Ved at bruge LinkedIn strategisk fremmer du som medarbejder både din egen og virksomhedens digitale værdi.

Et stort netværk er imponerende, men det kræver en aktiv og målrettet indsats for at være værdifuldt. Du skal løbende dele godt og relevant indhold fra din personlige profil for at sikre, at du er synlig overfor de rigtige personer i dit netværk og over tid får opbygget tillid og skabt værdifulde relationer.

Så tag initiativet, vær autentisk, og se dit personlige brand som en integreret del af virksomhedens strategi.

Vil du vide, hvordan du kommer i gang?

Jeg har lavet en tjekliste til dig, der gerne vil i gang med at vækste dit netværk strategisk og opbygge salgsfremmende relationer på LinkedIn.

Sæt de personlige profiler i spil

Tag fat i mig og hør mere.

GBYS_Medarbejder-Irene-WEB-SQUARE

Irene Rasmussen

Projektchef

Stop med at strippe i mørke

Gammelbys

Axel Kiers Vej 18B, 8270 Højbjerg

CVR: 43489038

M: info@gammelbys.dk

T: +45 70 20 42 09

© Copyright Gammelbys
contact-section

Stop med at strippe i mørke

Gammelbys

Axel Kiers Vej 18B, 8270 Højbjerg

CVR: 43489038

M: info@gammelbys.dk

T: +45 70 20 42 09

© Copyright Gammelbys

Kom i spil med Pinball Marketing

Thought leadership - Attention = Fuel