De fleste af os støder hver dag på LinkedIn posts, der beskriver, hvordan du let og enkelt kan forbedre dine resultater med markedsføring.
Der er fx mange, der siger, at de har 3 tips til bedre konverteringsrater.
Det har vi også.
De kommer her.
Du starter med at acceptere de her ufravigelige sandheder:
- Din mening betyder ingenting.
- Der findes ingen magiske tips til Conversion Rate Optimization (CRO)
- Hvis du ved en fejl ytrer dig om din mening, så start sætningen med: Efter min totalt ligegyldige mening…
Her kommer forklaringen.
3 tips til CRO hjælper dig ikke
Hvis du har arbejdet med optimering, så kender du sikkert en hel del gængse ”best practices”, men der er gode chancer for, at de ikke hjælper dig med at få bedre resultater.
En af de mest klassiske myter er nok den med, at store bogstaver i Google annoncer giver bedre synlighed og derved bedre Click Through Rate (CTR).
Den har vi testet for dig.
Vi har kørt to ens annoncer. Den ene har generøs brug af kapitalisering, og den anden har ikke.
Lige nu vinder den med små bogstaver med en CTR på 2,25 % over den med store bogstaver, som har en CTR på 1,72 %. Den med små bogstaver konverterer i øvrigt også 50 % bedre :-O.
Betyder det, at vi aldrig skal bruge kapitaliseringer?
Nej, men det betyder, at vi skal teste, hvad der virker bedst i hver enkelt annoncegruppe, og allerhelst skal vi have er statistisk signifikant resultat. Det sker selvfølgelig også, at vores mængde af trafik er for lille til, at vi får signifikante resultater, og i de tilfælde bruger vi sund fornuft: Er der en rimelig datamængde og et overbevisende resultat, så arbejder vi med det.
Derfor skal du a/b teste
Som du kan se ud fra eksemplet med store bogstaver, så er der ingen, der ved, hvad der virker, før de har testet det. Alt hænger sammen med alt, og derfor kan du roligt regne med, at de fleste sider på dit website vil opføre sig forskelligt.
Den eneste sikre vej til viden er test – og helst a/b test og ikke multivariat.
Forskellen på a/b test og multivariat test
Alle test er gode, men de er ikke lige gode til alting!
Lad os sige, at du gerne vil forbedre konverteringsraten på en landingsside. Du tænker måske, at teksten kan være klarere, og at CTA- knappen mangler synlighed. Du ændrer derfor begge dele.
Når du så kigger på data, kan du se, at din side nu præsterer dårligere end før.
Hvordan ved du så, hvilken ændring du skal rulle tilbage?
Afhængigt af hvilket test tool, du bruger, kan det være ret bøvlet at finde ud af. Var det kombinationen af de to ændringer, der gav et dårligere resultat, eller er det bare den ene af dine ændringer, som påvirkede resultatet negativt?
Det kan du meget nemmere se, hvis du tester én ting ad gangen i en a/b test.
I en a/b test ville du teste en kontrolversion: Den eksisterende side op mod en b version: Din side med en ny farve på CTA-knappen fx.
Multivariat test bruger du til at teste flere ændringer på siden op mod din kontrolversion. Men det siger næsten sig selv, at flere ændringer og kombinationer imellem dem indbyrdes gør billedet mere komplekst, så start med a/b test og vent med multivariat, indtil du har læst vores næste artikel.
Kom i gang med at teste
Den nemmeste måde at teste dine optimeringsideer på er ved at bruge et testing tool. Det giver dig mulighed for at ændre enkelte ting uden at være web developer, og så kan toolet dele din trafik mellem a og b versionerne.
Der er mange forskellige på markedet, og priserne varierer, men de fleste kommer langt med et tool som vwo. Det er brugervenligt og har en god pris
Kom i gang
Vil du videre med at eksperimentere, eller har du feedback og spørgsmål, så ræk ud til mig på
Maria Brøndum
Data- og kommunikationsarkitekt